Tre parlamentariske partier varsler alvorlig konflikt med regeringen over ændringer i reglerne for producenternes betaling af emballagegebyr. Enhedslisten, Alternativet og De Konservative – der alle er med i aftalen fra 2022 om udvidet producentansvar – kræver nu forhandlinger, efter klimaminister Samira Nawa (R) har varslet et lovforslag om et fast loft over producenternes betaling til kommunerne.
Det afgørende punkt: regeringen har ikke hørt aftalepartierne, før den foreslog modellen i februar. Det kalder Lisbeth Torfing, energi- og forsyningsordfører for Enhedslisten, kritisabelt. “Det betragter vi som et aftalebrud fra regeringens side, i og med at de ikke har sagt til os, at de opsiger aftalen, og de heller ikke har fået os med på en ny aftale,” siger hun.
Enhedslisten og Alternativet udgør regeringens parlamentariske grundlag, mens De Konservative sidder i opposition – men de tre partier har lukket rækker i et fælles krav. Hvis regeringen går videre uden forhandlinger, vil aftalepartierne opfatte det som “et klart aftalebrud og en de facto opsigelse af aftalen fra regeringens side”.
Loftet gør landdistrikter dyrere
Partierne påpeger, at regeringens model ændrer centrale dele af den oprindelige aftale. Enhedslisten frygter især, at borgernes affaldsregning bliver væsentlig dyrere på landet end i byen. “Det kommer til at blive væsentlig mere, hvis man bor i et landdistrikt, end hvis man bor i en by. Og det synes vi er urimeligt, fordi det er ikke, fordi man bruger mere emballage,” siger Torfing.
Regeringens udspil fra februar fastsætter gebyret ud fra et gennemsnit over de 20 procent mest omkostningseffektive kommuner og beregner loftet inden for grupper af bykommuner, provinskommuner samt land- og økommuner. Men det slår ikke bekymringen ned.
Forslaget er sendt i høring, men altså aldrig aftalt med aftalepartierne. Det er sket uden deres viden eller samtykke på trods af, at de historisk set har været centrale aktører i denne politique.
Bag ved konflikten ligger et økonomisk problem
Den tidligere regering indførte i 2025 et midlertidigt loft over producenternes gebyr til kommunerne, som står for affaldshåndteringen. Kommunerne har fået dækket knap 63 procent af regningen, men der har været stor forskel mellem kommuner.
Producentansvaret – at virksomheder skal betale for håndtering af emballageaffald fra deres produkter – er et krav fra EU og blev indført i Danmark sidste år. Loftet begrænser, hvor meget kommunerne kan opkræve hos producenterne.
Men kommunernes landsorganisation, KL, har advaret om, at udgifter fra loftet risikerer at ende hos borgerne gennem affaldsgebyret. Regeringens nye model skulle løse dette ved at indføre et fast loft beregnet ud fra de mest omkostningseffektive kommuners gennemsnit.
Regeringen vil drøfte videre
Klimaminister Samira Nawa argumenterer for, at der fra virksomheder og kommuner har været stor efterspørgsel på at vide, hvordan regeringen ser på udfordringerne med producentansvaret. “Det har vi nu fortalt, og mange aktører har heldigvis kvitteret for vores forslag,” siger hun i en skriftlig udtalelse.
Hun tilføjer, at hun ser frem til at drøfte det videre forløb med partierne “snarest”, så man sammen kan sikre, at “grøn klimahandling og et stærkt erhvervsliv kan gå hånd i hånd”.
Men tiden trykker. Den midlertidige ordning udløber til nytår, og inden da skal der enten være en ny aftale på plads eller enighed om at forlænge den nuværende. Uden en løsning kan systemet lammeles helt.