Det politiske Danmark har holdt vejret i ugevis, mens forhandlingerne har trukket ud hele efteråret. Nu er røgen endelig steget op fra forhandlingslokalerne, og resultatet er en konstruktion, som de færreste havde turdet spå om for bare få år siden. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne danner nu en flertalsregering, der gør op med årtiers blokpolitik. De skal nu navigere i et landskab, hvor de gamle alliancer er smidt i skraldespanden.
Selvom de tre partiledere nu har et fælles grundlag at vise frem, er det langt fra en garanti for arbejdsro. Tværtimod. Politiske iagttagere peger på, at det virkelige arbejde – og de største udfordringer – først for alvor starter nu. Helle Ib, politisk analytiker hos Børsen, vurderer, at fundamentet er præget af enorme forskelle. Det vil kræve benhård disciplin at få det til at holde.
En historisk usædvanlig alliance
Det er ikke hver dag, dansk politik ser en regering, der spænder så bredt over midten. Sammensætningen af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne bliver beskrevet som en af de mest dristige manøvrer i nyere tid.
“Resultatet er en af de mest usædvanlige politiske konstruktioner i nyere tid,” lyder det fra Helle Ib. Det skyldes især det enorme gab mellem partierne, når snakken falder på økonomi. Hvor Moderaterne og Venstre drømmer om reformer, der øger arbejdsudbuddet og hjælper erhvervslivet, har Socialdemokratiet et historisk fokus på velfærd og tryghed for deres kernevælgere.
Hvad er der på spil for partierne?
For Mette Frederiksen handler det her først og fremmest om stabilitet og magt. Selvom valget bød på udfordringer, har hun endnu en gang bevist, at hun kan manøvrere i det politiske centrum og sikre sig flertallet i Statsministeriet. Men prisen har været høj. Nu skal hun lede et hold, hvor de interne stridigheder kan bryde ud, hver eneste gang en stor reform skal forhandles på plads.
For Venstre er situationen særligt svær. Partiet har valgt at gå i regering med deres traditionelle hovedmodstander. Det betyder, at de ikke længere bare kan råbe op fra sidelinjen. Nu skal de tage medansvar for Socialdemokratiets politik, og det er en risikabel øvelse for et parti, der kæmper for at genvinde de borgerlige vælgeres tillid.
Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen er tilbage i centrum af det hele, præcis som Løkke planlagde det, da han stiftede partiet. Men det er også Løkke, der lige nu står for skud i debatten.
Kritikken hagler ned over Løkke
Resten af blå blok har været hurtige til at kalde den nye regering for et svigt af de borgerlige vælgere. Især Lars Løkke Rasmussen bliver anklaget for den ene kovending efter den anden, fordi han nu går med i en regering, der splitter den borgerlige fløj. Det er en kamel, som mange vælgere på højrefløjen har rigtig svært ved at sluge.
Men selvom kritikken er krads, skal oppositionen ikke begynde at fejre regeringens fald endnu. Der er nemlig ting, der kan gøre den umage alliance stærkere, end den ser ud til på papiret.
Magten som det ultimative bindemiddel
Historien viser ofte, at selve det at sidde i regering fungerer som en effektiv lim. Når først ministerbilerne ruller, og de store aftaler skal føres ud i livet, opstår der en pragmatisme, som kan overdøve de ideologiske forskelle. Og så er der områder, hvor de tre partier faktisk er mere enige, end man lige skulle tro.
Når det gælder forsvar, grøn omstilling og fremtidens velfærd, er de enige om de store linjer. Hvis regeringen formår at holde fokus på det, de er fælles om, kan de skabe resultater, der gør det svært for en splittet opposition at finde sprækker i fundamentet.
“Den nye regering er uden tvivl et politisk eksperiment,” konstaterer Helle Ib. Men det er et eksperiment, der kan ændre dansk politik i mange år fremover, hvis det lykkes. De kommende måneder vil vise, om de tre partier kan bruge deres forskelligheder som en styrke – eller om de økonomiske realiteter ender med at sprænge alliancen indefra.
Indtil videre må vi andre følge med fra sidelinjen, mens ministerlisten bliver præsenteret, og de første udspil rammer offentligheden. Én ting er sikker: Det bliver alt andet end kedeligt på Slotsholmen i den kommende tid.