Ida Auken viser solidaritet med ofre
Sundhedsminister Ida Auken (S) rejser til Grønland denne uge for at mødes direkte med de kvinder, der blev ramt af spiralsagen – en af de mørkeste kapitler i dansk-grønlandsk historie. Besøget signalerer regeringens fortsatte fokus på at give opmærksomhed og anerkendelse til de berørte kvinder.
Ministeren mødte tidligere nogle af kvinderne i København, men nu søger hun at høre flere fortællinger direkte fra Grønland. “Nu ser jeg frem til at mødes med flere af de berørte kvinder i Grønland og personligt høre deres fortællinger. Det ligger mig meget på sinde at vise min støtte og opbakning til kvinderne,” sagde Ida Auken i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Kirkeministeriet.
Under besøget skal ministeren også mødes med Grønlands minister for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim, for at diskutere, hvordan sundhedssamarbejdet mellem Danmark og Grønland kan styrkes fremadrettet.
Over 4.000 kvinder uden deres viden
Spiralsagen er et dokumenteret eksempel på tvangssterilisering af en befolkningsgruppe. Fra 1960 til 1991 fik grønlandske piger og kvinder uden deres viden eller samtykke opsat spiral af den danske stat. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.
En udredning fra 2025 afslørede, at mindst 4.070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 blev påført disse spiraler uden deres accept. Tallet understreger det systematiske og omfattende omfang af denne praksis.
I 2025 gav både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen officielt undskyld for sagaen på vegne af Danmark og Grønland – en vigtig anerkendelse af uretfærdigheden.
Erstatning og tæt debat om folkedrab
Som svar på sagen vedtog Folketinget torsdag en erstatning på 300.000 kroner til hver berørt grønlandsk kvinde. Pengene kan dog ikke slette de fysiske og psykiske mén, som mange kvinder har båret gennem årtier.
Spørgsmålet om, hvorvidt spiralsagen kan klassificeres som et folkedrab, er stadig omstridt. Den tidligere grønlandske regeringschef Múte B. Egede betegnede det som folkedrab i 2024. Fredag blev to nye rapporter fra den grønlandske regering præsenteret, der skulle kaste lys på dette spørgsmål. Grønlands minister for børn, unge, justits og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen, oplyste dog, at regeringen på baggrund af rapporterne ikke kan afgøre definitionen – et tegn på kompleksiteten i at vurdere historiske menneskerettighedsbrud.
Ida Aukens besøg i Grønland skal således også være et signal om, at “det tætte samarbejde mellem Grønland og Danmark skal kunne mærkes i virkeligheden – ikke mindst på sundhedsområdet.”