Tilliden til dansk politi har fået endnu et alvorligt knæk. En rapport fra Rigsrevisionen, som blev offentliggjort mandag, tegner et dystert billede af en politienhed, der systematisk har lukket straffesager uden at efterforske dem ordentligt.
Omkring 13.000 sager blev såkaldt “vasket” – altså henlagt uden reel indsats. Blandt dem finder man næsten 6.000 sager om personfarlig kriminalitet. Det betyder, at borgere, som anmeldte forbrydelser, blev givet det falske indtryk af, at politiet arbejdede på deres sag, mens der i virkeligheden ikke skete noget.
Rigsrevisionen kalder praksis “meget utilfredsstillende” – en formulering, der næppe fuldt ud dækker alvoren af situationen.
Chokbølger på Christiansborg
Rapporten har sendt chokbølger gennem det politiske landskab. Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg er blandt de mest kritiske stemmer og kræver, at sagen bliver et af de første store opgør for Danmarks kommende justitsminister.
“De kriminelle må jo sidde i deres klubhuse og grine det her langt væk,” skriver Støjberg til Ekstra Bladet, og hendes frustration er ikke svær at forstå. Når tusindvis af sager bliver lukket uden efterforskning, sender det et signal til kriminelle miljøer om, at konsekvenserne kan være minimale.
Men Støjberg går længere end blot at kritisere. Hun insisterer på, at ansvaret ikke må blive placeret hos den enkelte betjent, men skal findes højere oppe i systemet. Det er en vigtig pointe – hvis problemet er strukturelt, kræver det også strukturelle løsninger.
Regeringsforhandlinger forsinker handling
Danmark befinder sig dog i en særlig situation. Efter mere end 50 dages forhandlinger på Christiansborg er der stadig ikke dannet regering, hvilket betyder, at der endnu ikke er en ny justitsminister til at tage fat på sagen.
Det ændrer dog ikke på Støjbergs forventninger til handling. “Det her kommer jo oppefra i en eller anden grad, og det skal undersøges til bunds,” siger hun, hvilket signalerer, at hun forventer, at problemet bliver taget alvorligt, så snart der er en regering på plads.
Borgere blev vildt
Ifølge Rigsrevisionen blev flere forurettede borgere aktivt misinformeret. De fik besked om, at deres sag blev undersøgt, selvom det aldrig skete. Det rejser spørgsmål om, hvordan politiet kunne tillade sig at give borgere falsk information om status på deres anmeldelser.
For ofrene for kriminalitet betyder det, at deres sag blev glemt, mens de ventede på, at retfærdigheden skulle følge sin gang. For tilliden til dansk politi betyder det endnu et slag.
Politiet forsøger nu at håndtere konsekvenserne af den massive kritik, mens presset vokser for at få placeret ansvar i sagen. Spørgsmålet er, hvem der skal tage regningen – og hvad der skal gøres for at sikre, at det ikke sker igen.