Dansk Folkepartis forslag om at udtræde af Schengen-samarbejdet kan få alvorlige konsekvenser – og ikke mindst uventede. Et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Justitsministeriet viser, at en udtrædelse risikerer at tiltrække endnu flere asylansøgere og migranter til Danmark.
Det er en påstand, der direkte modsiger DF’s intention med forslaget. Partiet ønsker at styrke Danmarks grænsekontrol og reducere antallet af asylansøgere, men ministeriet advarer om, at resultatet kan blive det stik modsatte.
Problemet ligger i de praktiske konsekvenser af en Schengen-exit. Hvis Danmark forlader samarbejdet, kan landet ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til – typisk Grækenland, Italien eller Spanien. Det er en ordning, der i dag hjælper Danmark med at håndtere asylstrømmen.
Derudover ville en udtrædelse også skære Danmark af fra vigtige europæiske databaser. Det betyder, at danske myndigheder ikke længere vil have adgang til fælleseuropæiske informationer om, hvorvidt en udlænding er uønsket eller domsudvist og derfor skal nægtes indrejse.
Konsekvenserne strækker sig også til dansk politi. En Schengen-exit ville ophæve Danmarks samarbejdsaftaler med Europol og Eurojust – to vigtige europæiske politisamarbejdsinstitutioner. Ifølge notatet vil det “hæmme dansk politi” i at bekæmpe kriminalitet.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har indkaldt til en hastedebat om Schengen-samarbejdet i Folketinget, som finder sted onsdag. Initiativet kom efter, at titusindvis af migranter i slutningen af juli ulovligt krydsede grænsen til den spanske eksklave Ceuta.
Det er dog kun et lille mindretal af Folketinget, der ønsker at Danmark forlader Schengen. Når Politiken har forelagt ministerernes kritik til Dansk Folkepartis Malte Larsen, afviser han bekymringerne.
“Den forklaring køber jeg ikke. Vi vil indføre fast og permanent grænsekontrol, og hvis vi gør det, kommer vi ikke til at stå med et problem i forhold til asylansøgere,” siger han til Politiken.
Larsen henviser til tal fra Udlændingestyrelsen, der viser, at der mellem 2015 og 2022 blev truffet flere afgørelser om, at Danmark skulle modtage udlændinge fra andre Schengen-lande, end afgørelser om at Danmark kunne sende udlændinge tilbage.
Tallene fortæller dog en anden historie i de seneste år. Fra 2023 til 2025 var billedet omvendt – Danmark sendte flere asylansøgere tilbage end det modtog fra andre Schengen-lande. Det peger på, at situationen har ændret sig markant.
Schengen-samarbejdet, der blev etableret i 1985, sikrer fri bevægelighed mellem EU-landene og er blevet en hjørnesten i europæisk samarbejde. En dansk udtrædelse ville være uden præcedens blandt større EU-lande og ville få betydelige praktiske og juridiske konsekvenser.
Debatten afslører en grundlæggende uenighed om, hvordan Danmark bedst håndterer migrationspres. Mens DF ser grænsekontrol som løsningen, advarer ministeriet om, at en isolation fra europæisk samarbejde kan få det modsatte resultat.