Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser torsdag til Dublin for at deltage i et europæisk topmøde. Her vil hun presse på for fortsat og øget støtte til Ukraine, skriver Ekstra Bladet.
Krigen i Ukraine, presset på europæiske lande og bekymringen for hybride angreb har gjort forsvar og sikkerhed til centrale emner for regeringsledere over hele Europa. Det er også dagsordenen i Irland.
Topmødet kommer kort efter, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har besøgt København.
Frederiksen vil have Europa til at stå fast
Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at hun ser behov for en stærk europæisk linje over for Rusland. I en pressemeddelelse siger hun ifølge Nyheder24:
“Rusland fortsætter sine voldsomme angreb. Dag og nat rammer kyniske angreb rettet mod civile, mod energi og mod infrastruktur i Ukraine. Samtidig udsættes Europa for hybride angreb igen og igen. Europa skal vise sin styrke ved at stå fast overfor Rusland og øge støtten til Ukraine”
På mødet skal statsministeren sammen med den britiske premierminister moderere en rundbordsdrøftelse om forsvaret af et demokratisk Europa. Både militær støtte, europæisk sikkerhed og presset fra Rusland bliver dermed centrale emner. Spørgsmålet om Europas egen forsvarsevne ventes også at fylde.
Ved ankomsten til mødet i Dublin siger Mette Frederiksen, at hun endnu ikke ser tegn på, at Rusland ønsker fred. Det vigtigste, Europa kan gøre, er ifølge hende at sikre Ukraine våben, så landet kan forsvare sig, og økonomi, så det kan blive ved med at drive sit samfund. Hun siger også, at Europa skal stå samlet, stå fast og stå stærkt, og at tiden er kommet til fred i Europa og Ukraine, så hybridkrigen og Ruslands angreb stopper. Hvis Rusland ikke ønsker fred, vil hun ifølge Sjællandske ikke bruge tiden på en masse diskussioner om en fredsaftale, som måske ikke ender med et udbytte. Kommer det øjeblik, hvor Rusland ønsker fred, er det ifølge hende afgørende, at Europa sidder med ved bordet og taler med én stemme.
Besøg i København gav 4,8 milliarder kroner til Ukraine
Under Zelenskyjs besøg i København blev den danske støtte understreget. Regeringen meddelte, at Danmark har fundet 4,8 milliarder kroner, som skal gå til Ukraine gennem militært udstyr.
Under besøget fastslog Zelenskyj også, at Europa bør udpege én statsleder, der kan få mandat til at repræsentere Europa ved fredsforhandlingerne med Rusland.
Dublin bliver dermed endnu en anledning for Mette Frederiksen til at diskutere, hvordan de europæiske lande skal håndtere den sikkerhedspolitiske situation.
Hvem skal tale for Europa?
Irland har i øjeblikket EU-formandskabet og er derfor vært ved torsdagens møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab og fredagens uformelle EU-topmøde. Her skal diskussionen om en europæisk repræsentant i gang, oplyser Irlands premierminister, Micheál Martin, ifølge Berlingske. Spørgsmålet bliver ifølge ham drøftet i marginerne af torsdagens møde og mere formelt under frokosten fredag.
Martin ser dog ikke nødvendigvis kun én person i rollen, sådan som Zelenskyj gør.
“Det er ikke nødvendigvis kun én person, men der skal være et klart lederskab fra EU. Der er åbenlyse kandidater, men dem vil jeg ikke spekulere i.”
Mette Frederiksen har peget på EU-institutionerne som dem, der bør være i front. Estland går et skridt videre. Landet peger på Det Europæiske Råds formand, António Costa, og EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas. Det siger den estiske premierminister, Kristen Michal, til Politico.
Mette Frederiksen ønsker dog ikke at gå ind i navnediskussionen på nuværende tidspunkt. Hun siger, at det er indholdet, der er det vigtigste, og at Europa må stå fast mod truslerne ved selv at opruste og hjælpe Ukraine.
Kallas er tidligere premierminister i Estland og kendt for at føre en hård linje over for Rusland. Costa er tidligere premierminister i Portugal og har som mødeleder på EU-topmøderne til opgave at være en samlende figur for EU-landene.
Torsdag oplyste den amerikanske udsending Steve Witkoff, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt ja til, at europæiske repræsentanter deltager i næste runde af Ukraine-drøftelserne efter et møde i Moskva, ifølge Al Jazeera. Det er fortsat uklart, hvem der skal være Europas repræsentant. Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, har lovet Zelenskyj sin fulde støtte og vil arbejde for europæisk repræsentation i de USA-ledede forhandlinger. Burnham og Zelenskyj ledede sammen et gruppemøde om Ukraine på topmødet.
Samme dag modtog mere end 3.700 italienske skoler falske bombetrusler. Dagen før var 6.300 skoler ramt af en lignende trussel. Martin siger, at de ansvarlige vil skabe forvirring, så splid og svække tilliden til de demokratiske systemer, og at de ikke må få succes. Europæiske embedsmænd har peget på Rusland som bagmand bag angrebene, men Rusland afviser at have noget med truslerne at gøre.
Uenighed blandt de 27
Udfordringen er, at de 27 medlemslande har forskelligt syn på forhandlingerne. Bulgarien, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet har åbent sagt, at de ikke ønsker at betale mere for krigen. Danmark er til gengæld villig til at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.
De såkaldte E3-magter, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, har næppe lyst til at forlade forhandlingsbordet, som de senest sad ved i Abu Dhabi. Her var Europa også repræsenteret af embedsmænd fra EU-Kommissionen og Rådet. Martin erkender, at de kan blive svære at sætte ud på sidelinjen.
Han fremhæver, at koalitionen af villige lande har haft stor betydning, og at den er blevet drevet af Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Ifølge Martin har de effektivt påvirket Trump og været med til at sikre finansieringen af Ukraine, blandt andet det 90 milliarder euro store EU-lån.