Lørdag stemmer islændingene om, hvorvidt deres land skal genoptage forhandlinger om at tilslutte sig Den Europæiske Union. Afstemningen finder sted 13 år efter, at Island under en EU-skeptisk regering satte pauserne på medlemskabsforhandlingerne – fordi man troede, landet ville klare sig bedre uden for EU.
Men verden omkring Island har ændret sig radikalt. Russlands krig mod Ukraine, Donald Trumps trusler om at invadere Grønland, inflation og en ustabil islandsk krone har skabt både sikkerhedsmæssige og økonomiske pres, der får flere islændinge til at se EU som en mulig løsning.
Statsminister Kristrun Frostadottir, hvis Socialdemokraterne er pro-EU, siger, hun vil respektere folkets valg. Hvis islændingene stemmer ja, venter år med forhandlinger i Bruxelles om medlemskabsbetingelser – efterfulgt af endnu en afstemning. Hvis de stemmer nej, er diskussionen lagt til hvile.
Næsten ligeligt delt
Seneste meningsmålinger tegner et tæt løb. Et Gallup-poll fra denne uge viser 51,6 procent imod nye EU-forhandlinger og 48,4 procent for. Et tidligere målingsinitiativ fra det islandske pollingsselskab Maskina fandt et snævert flertal på 51,3 procent for at genoptage EU-samtalerne.
For Island handler debatten om meget mere end blot handelspolitik. Landet har 395.000 mennesker – og selv blandt medlemmerne af EU er det uvendt lille. Kritikere frygter, at Island ville miste kontrol over dagligdagsbeslutninger og have minimal indflydelse i en blok fuld af større magter.
Gabriella Gricius, strategi-docent ved Norges Militærakademi, påpeger, at Island traditionelt har været helt afhængigt af NATO – og især USA – for sin sikkerhed. “Da USA er blevet mere uforudsigelig, og særlig Trumps retorik om Grønland er vokset mere bekymrende, er det ikke overraskende, at Island søger yderligere sikkerhedsgarantier gennem EU,” forklarer hun.
Økonomisk smerte driver interessen
Island er relativt velhavende og medlem af Schengen og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – hvilket betyder, at landet allerede får meget af det indre marked, EU ville tilbyde. Men de økonomiske udfordringer er blevet alvorlige.
Forbrugerpriserne i Island i 2025 overstiger niveauet i enhver EU-stat og ligger 87 procent over EU-gennemsnittet. Samtidig har Islands mønt, kronen, været udsat for voldsomt skiftende valutakurser, som modstandere siger undergraver investeringstillid og gør det dyrere at låne penge.
Adam Fishwick, lektor i internationale relationer ved Universitetet i Island, pointerer, at EU-medlemskab kunne reducere inflationen, stabilisere valutaen og fjerne toldbaner for forbrugerne. “Der kan også være muligheder for regional udvikling i Island – et vigtigt emne her – med adgang til dedikerede EU-midler,” siger han. Hvis Island kan vedtage euroen, kunne det desuden sænke renter og transaktionsomkostninger.
Fiskeindustrien – økonomiens hjerteslag
Men fiskeriindustrien udgør Islands økonomiske hjerteslag. I 2024 bidrog den direkte med omkring 8 procent af bruttonationalproduktet – og meget mere indirekte. Her ligger kampen.
Hvis Island tilslutter sig EU, bliver landet underlagt EU’s Fælles Fiskeripolitik, som styrer europæiske fiskeriflåder og fiskebestande. Islands fiskeriindustri frygter nye fangstkvoter, øget udenlandsk konkurrence og generelt mindre kontrol over lokal fiskepolitik.
“Den fundamentale indsigelse mod EU-medlemskab er, at Island ikke ville beholde fuld kontrol over sit fiskeri – økonomiets traditionelle rygrad,” siger Valur Ingimundarson, professor i samtidshistorie ved Universitetet i Island. Han vurderer, at selv hvis islændingene stemmer ja til forhandlinger, er det usandsynligt, at landet accepterer medlemskab uden “jernklare” undtagelser for fiskeriet.
Usikkerhed om USA’s tilsagn
Den stigende sikkerheds-uforudsigelighed i Arktis presser også på. Island er stifter af NATO og har en 75-årig forsvarsaftale med USA, men har ingen egne væbnede styrker. Landet ligger i en geopolitisk spændingszone, hvor både Rusland og USA søger at projicere magt.
Rusland har udvidet sin militære tilstedeværelse i Arktis markant. Trump har gentagne gange truet med at bruge militær magt for at erobre det nærliggende Grønland. Islands udenrigsminister Thorgerdur Gunnarsdottir har sagt, at EU-medlemskab ville være “en værdifuld tilføjelse” for Island – selvom NATO og USA fortsat ville være dets kernesikkerhedspartner.
“Vi er blevet skuffet over USAs kampagne imod både grønlændere og Danmark,” har Gunnarsdottir udtalt til Reuters. Rusland udgør en sikkerhedstrussel “i vores farvande og i nærheden, i Nordatlanten,” tilføjer hun.
For EU ville Islands medlemskab udvide EU’s territorium langt dybere ind i Nordatlanten og potentielt fordybe EU’s strategiske fokus der. Hvis Island tilslutter sig, ville EU omfatte fire af Arktisize otte stater – Island, Finland, Sverige og Danmark.