Regeringens momsforsøg møder modstand blandt danskerne
Da høje fødevarepriser blev til et af valgkampens største slagsmål, lovede regeringen en løsning: Momsen skulle fjernes helt på frugt og grønt og halveres på alle øvrige fødevarer. Planen koster 17,4 milliarder kroner årligt, men en ny meningsmåling viser, at danskerne ikke er så entusiastiske, når de får det fulde billede.
55 procent af danskerne er enige eller helt enige i, at differentieret moms er en god idé, viser målingen fra Norstat foretaget for den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. 25 procent er derimod uenige, mens 17 procent er usikre.
Men billedet ændrer sig drastisk, når danskerne bliver spurgt, hvad de hellere vil have: lavere skat på arbejde eller billigere fødevarer. 40 procent foretrækker skattelettelse, mens 32 procent mener, at momslettelsen er vigtigere.
«Danskerne siger: blanding jer ikke ud»
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, tolker resultatet som en klar besked fra befolkningen. “Jeg synes, at det sender et klart signal fra danskerne om, at politikerne skal lade være med at blande sig i deres forbrugsvalg,” siger hun og fortsætter: “Hvis danskerne får tilbudt en afgiftslettelse, så siger de ikke nej tak, men hvis de får valget mellem lavere skat eller moms på fødevarer, så svarer flere, at de helst vil have lavere skat på arbejde.”
Resultatet understreger en grundlæggende uenighed blandt økonomer om momslettelsernes effekt. Skatteministeriets beregninger bygger på antagelsen om, at 96 procent af momslettelsen vil slå igennem som lavere priser – næsten hele effekten.
Danskerne selv er betydeligt mere skeptiske. Blandt de 86 procent, der kunne tage stilling til spørgsmålet om en halvering af fødevaremomsen, forventes der i gennemsnit kun et prisgennemslag på 54 procent. Holstein peger på den omfattende debat blandt eksperter som forklaringen: “Der er en stor uenighed blandt økonomer om, hvordan det her kommer til at påvirke danskerne i sidste ende. Det er nok derfor, at de ikke er lige så optimistiske som ministeriet.”
Sverige som eksempel – men ikke for alle
Et af de partier, der aktivt forsvarer differentieret moms, er Enhedslisten. I august skrev partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, på Facebook, at momsnedsættelsen vil gøre Danmark til et mere lige land. Han pegede på Sverige som eksempel, hvor en lavere moms medførte mere end 100 procents prisgennemslag – varerne faldt altså mere, end momsen blev sænket.
“Men det eksempel tæller selvfølgelig ikke, hvis man spørger de borgerlige og mainstream-økonomerne,” skrev Dragsted og tydeliggjorde dermed, hvor splittet synet på momslettelser er blandt politikere og fagfolk.
Den differentierede moms er politisk aftalt til at blive gennemført fra 2028. Debatten om, hvorvidt forslaget rent faktisk får bugt med høje fødevarepriser, eller om pengene ville være bedre brugt til at sænke skatten på arbejde, vil sandsynligvis fortsætte op til implementeringen.