Premierminister Andy Burnham bliver mødt med hån for at bruge tid på småting, mens verden brænder. Men ifølge kommentatoren Gaby Hinsliff hænger de mange små sager sammen. De handler alle om at give folk kontrol tilbage i situationer, hvor den er forsvundet, skriver hun i The Guardian.
Hun peger på en uge, hvor ukendte kræfter har forstyrret fødevareforsyningen og fået fly til at blive på jorden i hele Europa. Alligevel fandt Burnham tid til personligt at blande sig i, hvordan lejecykler bliver efterladt på fortovene.
Hinsliffs pointe er, at en nervøs befolkning har brug for at mærke, at nogen tager fat i det, der faktisk kan løses.
Fra briller til lejecykler
Ministre har i denne uge antydet en mulig stramning over for såkaldte pervert glasses. Det er wifi-forbundne briller, som lader brugeren filme folk omkring sig. Flere har indberettet, at mænd bruger dem til at chikanere kvinder, og emnet har været oppe i en debat i Underhuset.
Et lille blinkende lys på stellet skal advare om, at der bliver filmet. Det overses let og kan ifølge Hinsliff desværre også slås fra uden de store problemer. Et forbud ville være en lille sejr i en ellers tabende kamp mod big tech, men det ville give unge kvinder en smule kontrol tilbage.
Måneden før erklærede Burnham krig mod folk, der afspiller høj musik i bussen uden høretelefoner. Han blev mødt med hån. Siden har han ifølge Hinsliff fordoblet indsatsen og blandet sig i lejecykler, der bliver smidt midt på fortovet. Det er et reelt problem for blinde og for folk med klapvogne eller kørestole, men normalt er det en sag for juniorministre. Han har også forsøgt at redde Poundland-butikkerne for nationen.
Kontrol som den røde tråd
Det var først, da Hinsliff talte med den tidligere Starmer-strateg Claire Ainsley om hendes nye bog, Control: How We Lost it and How to Take it Back, at brikkerne faldt på plads. Bogen beskriver det klassiske råd til urolige tider: Fokuser på det, man selv kan gøre, og bekymr dig om resten senere.
Hinsliff mener, at det er præcis sådan, Burnham angriber et angstpræget Storbritannien. Der er næppe meget, en britisk premierminister kan gøre ved Donald Trump, Vladimir Putin, oliepriserne eller et børsfald, der måske varsler, at AI-boblen er ved at briste. Men små udslag af egoisme har overraskende stor betydning for, hvordan folk har det med deres liv og deres byrum, og dem kan han gøre noget ved.
Transportminister Heidi Alexanders høring om lejecykler skal også se på ulovlig og antisocial kørsel. Der er vedvarende rapporter om grupper af unge mænd med balaclava, der buldrer gennem boligkvarterer på crossere og el-løbehjul, som ikke er lovlige på vejene. De råber ukvemsord efter dem, der prøver at stoppe dem, og det giver en følelse af, at politiet har mistet kontrollen. Darlington-medlemmet Lola McEvoy beskrev i Underhuset ulovlige el-cykelryttere i sin valgkreds som en “visible degradation of our collective social contract”.
Fra losseplads til regeringsførelse
Sommerens kampagne mod ulovlig henkastning af affald passer ind i samme mønster, og den blev også anført personligt af premierministeren. Hans nye valgkreds, Makerfield, husede i årevis en ulovlig losseplads fyldt med rådnende, rotteinficeret affald. Den tidligere parlamentsmedlem Josh Simons kunne trods sin indsats ikke få nogen myndighed til at fjerne det, før lossepladsen brød i brand, og en nærliggende folkeskole måtte lukke.
I sin bog citerer Ainsley Simons for at kalde det første år som ny Labour-parlamentariker for “a crash course in state failure”.
Hinsliff understreger, at Burnhams projekt er dødsdømt, hvis alt, han kan tilbyde, er små benspænd, mens verden går i hundene. Hun minder om, at Keir Starmer før sidste valg talte om små skridt for at vinde vælgernes tillid tilbage, og hvordan det gik ham. Men “take back control” var en stærk Vote Leave-parole af en grund. Kan Labour genfortolke den som et land, hvor staten virker, big tech ikke kan operere uden tanke for konsekvenserne, og pensionister kan komme ned ad et fortov, spørger hun, er det så ikke det, vi plejede at kalde at regere?