Regeringens forslag om at fjerne momsen på frugt og grønt samt sænke momsen på fødevarer generelt møder betydelig skepsis fra De Økonomiske Råds formandskab. I deres efterårsrapport om dansk økonomi rejser de tvivl om, hvor stor en reel effekt forslaget vil få på forbrugerpriserne.
Skepsissen baserer sig på blandede internationale erfaringer. Mens flere rapporter viser, at momsændringer på tværs af varegrupper ofte kun delvist har fået forbrugerpriserne til at falde, giver erfaringerne fra Norge og Sverige dog et mere positivt billede. Nedsættelsen af fødevaremomsen i Norge og foreløbige resultater fra Sverige peger på, at gennemslaget kan være højt eller tæt på fuldt.
Uanset det blandede billede ser De Økonomiske Råds formandskab andre løsninger som både enklere og mere målrettede. Hvis målet er at styrke lavindkomstfamiliernes forbrugsmuligheder, argumenterer de for, at ændringer i indkomstbeskatningen eller overførslerne ville være mere effektive. Ønsker man at reducere leveomkostningerne generelt, foreslår formandskabet i stedet en permanent lempelse af elafgiften eller en generel momsnedsættelse, som begge ville være administrativt simplere at gennemføre.
Dyrt og ineffektivt forslag
Regeringens fødevaremoms-plan har allerede mødt hård kritik fra førende økonomer, der advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på. En central bekymring er nemlig, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser for forbrugerne. I stedet risikerer pengene at ende som højere fortjeneste for virksomheder eller gå til øget administration.
Ifølge Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner årligt. Dertil kommer administrationsomkostninger. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) oplyste for en måned siden under et samråd, at alene implementering af forslaget vil koste erhvervslivet cirka 725 millioner kroner.
Kritikken fra både De Økonomiske Råds formandskab og førende økonomer rejser centrale spørgsmål om regeringens økonomiske prioriteringer. Med en pris på 17,4 milliarder kroner årligt plus 725 millioner i administrationsomkostninger synes alternativer som elafgiftslempelse eller direkte indkomstfordelende tiltag at give mere værdi for pengene.