En betydelig gruppe danske familier står over for at miste en vigtig økonomisk støtte på det helt forkerte tidspunkt. Tusindvis af børnefamilier, der modtog fødevarecheck i foråret for at klare sig gennem priskrisens værste fase, risikerer nu at se deres unge miste SU-ydelsen på grund af regeringens finanslovsforslag.
Baggrunden er regeringens plan om at fjerne SU’en for 81.000 hjemmeboende unge, hvis deres forældre tjener mere end 710.000 kroner om året. Ifølge TV2’s beregninger gør dette sig først og fremmest gældende blandt de mest velfungerede familier, men samtidig viser analyser fra tænketanken CEPOS et betydeligt overlap mellem denne gruppe og dem, der tidligere har modtaget fødevarehjælp.
18.000 unge berørt af begge ordninger
Omkring 18.000 af de unge, som vil miste SU’en, kommer fra familier, der også modtog fødevarecheck. Det betyder, at en række familier først har fået økonomisk støtte for at komme igennem en periode med høje priser på dagligvarer, og senere kan miste en anden vigtig offentlig ydelse, som deres unge er afhængige af.
Fødevarehecken var et engangsbeløb på op til 5.000 kroner til børnefamilier, pensionister og udvalgte ydelsesmodtagere. Den blev introduceret efter en politisk aftale, hvor der blev afsat 4,5 milliarder kroner til støtte mod stigende fødevarepriser. På det tidspunkt blev ordningen set som en nødvendig, midlertidig løsning på et akut problem.
Nu bliver situationen for disse familier mere kompliceret. Inden de endnu har helt stabiliseret deres økonomi efter priserne på dagligvarer, skal de muligvis planlægge for en situation uden månedlig SU til deres hjemmeboende unge.
Regeringen argumenterer for flere fritidsjob
Regeringen forsvarer sit SU-forslag med, at det skal få flere unge til at tage et fritidsjob. Statsminister Mette Frederiksen har ifølge Altinget peget på, at langt de fleste unge godt kan arbejde ved siden af deres uddannelse. Forslaget bygger altså på tanken om, at hvis SU’en forsvinder, vil unge selv arbejde sig til pengene i stedet.
Men kritikere af forslaget, blandt andet fra politiske modstandere, peger på et væsentligt problem: nogle af de familier, som vil blive påvirket, har allerede en presset økonomi. Når man først har modtaget fødevarecheck, fordi man har svært ved at få enderne til at mødes, er det svært at argumentere for, at man samtidig kan klare sig uden SU til børnene.
Debatten om SU-ændringerne bliver således en prøvelse af, hvor længe regeringen mener, at familier skal have behov for statens hjælp, og hvornår de formodes at være selv-forsynende igen. For de 18.000 unge og deres familier bliver svaret ødelæggende økonomisk praksis.