Ingen landmænd køber en traktor, hvis de ikke ved, om den skal bruges. salgsfald på 40 til 50 procent i forhold til et normalt marked, og serviceeftersyn er mindst gået lige så meget ned. Danske leverandører til landbruget er allerede i gang med at skrive fyresedler.
Klaus Nissen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening, udtaler: “Der bliver stort set ikke solgt nye maskiner. Salget er nede med 40 til 50 procent i forhold til et normalt marked, og serviceeftersyn er mindst gået lige så meget ned.” Foreningen har 350 medlemsvirksomheder med i alt 8.000 medarbejdere, og Nissen beretter om opsigelser, men har endnu ikke konkrete tal på omfanget. “Vi har ikke i nyere tid haft så mange opsigelser i medlemsvirksomhederne, som vi har lige nu,” siger han.
Danske virksomheder, som sælger staldsystemer til svinebrug, rammes også af lovstramningerne. Claus Hermansen, direktør i Dansk Agroindustri, siger, at det midlertidige byggestop for udvidelse af svinebrug allerede har fået konsekvenser for disse leverandører. “Der ligger det bare helt stille for tiden. Og det er kommet så hurtigt og så massivt. Det er ret voldsomt,” siger Hermansen. Hans organisation har 85 medlemsvirksomheder med cirka 5.000 medarbejdere, og intern dataindsamling viser, at næsten en tredjedel af medlemsvirksomhederne i svinesektoren allerede gennemfører opsigelser.
Lovgivningen skaber usikkerhed
Bag problemerne ligger Den Grønne Trepart, som blev vedtaget for to år siden. Vedtagelsen var startskuddet til flere lovforslag, som lægger begrænsninger på dansk landbrug. De seneste måneder er udviklingen særlig hurtig: gødskningsloven, midlertidigt stop for svinefarme-udvidelser, akutpakke for dyrevelfærd, sprøjteforbud og en kommende grisefirepart. Tiltag, der er indført for at reducere kvælstofudledning og pesticider, men med direkte konsekvenser for landbrugets leverandører.
Hermansen slår fast, at usikkerheden er afgørende: “Usikkerhed for fremtiden er gift. Hvis jeg var politiker, ville jeg annullere byggestoppet.”
Usikkerheden efter gødskningsloven forplanter sig også til maskinstationerne, som for eksempel hjælper landmanden med at høste.
Brancheforeningen har 750 medlemsvirksomheder med 7.000 medarbejdere. Thomas Christensen, chef for medlemsservice hos Danske Maskinstationer og Entreprenører, forventer at medlemmerne kommer til at fyre op mod hver femte medarbejder.
Forsker og minister uenige
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet bekræfter, at stramningerne vil føre til fyringer i følgeerhvervene, især blandt specialiserede arbejdere, der ikke kan søge ordrer i andre brancher. Han siger: “Det er klart, at når du sætter landbruget på pause, så kommer det også til at gå rigtig hårdt ud over følgeindustrien, fordi de ikke bare kan finde ordrer i andre brancher.”
Høgedahl påpeger, at selv om beskæftigelsesmulighederne generelt er gode på arbejdsmarkedet, ligger problemet dybere. “Problemet er bare, at de fleste job bliver skabt omkring de store byer. Men landbruget ligger i sagens natur ude på landet. Derfor kan det blive sværere at finde gode job i det lokale område,” forklarer han.
Christian Rabjerg Madsen, minister for Natur og Dyrevelfærd, mener ikke tempoet er urimelig. Han påpeger, at siden trepartsaftalen blev indgået i 2024, har landbruget været klar over, at kvælstofreguleringen skulle introduceres i år. “Og det er den, tidsplan vi holder os til. Og selvom vi skulle vente et år, tror jeg, vi ville stå over for nogle af de samme udfordringer, fordi opgaven selvfølgelig er svær,” siger ministeren.