Danske boligejere med variabelt forrentede realkreditlån kan se frem til betydeligt højere udgifter, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) følger investorernes forventninger om renteforhøjelser i de kommende måneder.
Inflationen i euroområdet nåede 3,8 procent i september – langt fra ECBs målsætning om en stabil inflation på 2,0 procent. Ifølge cheføkonom Søren Kristensen i AL Sydbank skyldes stigningen primært høje energipriser som følge af de afbrudte fredsforhandlinger mellem USA og Iran, der har sendt både olie- og gaspriserne i vejret.
Det vigtigste for ECB er dog ikke energipriserne alene, men risikoen for, at de høje energipriser spreder sig til andre varer og tjenesteydelser. Hvis det sker, kan det sætte gang i en pris- og lønspiral, hvor høje forbrugerpriser får lønmodtagerne til at kræve højere lønninger, virksomhederne må sætte priserne op for at betale de højere lønninger – og inflationen løber løbsk.
Rentehammerslaget venter
ECBs medicin mod inflation er rentestigninger. Højere renter trækker tempo ud af økonomien, reducerer efterspørgslen og lægger et nedadgående pres på priserne.
Ifølge finansportalen Bloomberg vurderer investorerne på rentemarkedet, at ECB-chef Christine Lagarde og hendes kollegaer vil forhøje renten to til tre gange i løbet af de kommende 12 måneder – snarere tre gange end to. Hvis det sker, vil ECBs ledende rente stige fra dagens 2,5 procent til omkring 3,25 procent.
For danske boligejere med korte, variabelt forrentede realkreditlån – såsom F-kort eller Kort Rente – bliver det dyrt. Renten på denne type lån følger ECBs ledende rente tæt og bliver fornyet hvert halve år.
En F-kort-rente ligger i dag på cirka 2,55 procent. Hvis ECB forhøjer renten tre gange som forventet, vil renten på sådanne lån stige til omkring 3,5 procent. For et afdragsfrit F-kort-lån på en million kroner betyder det en stigning i den månedlige ydelse på 550-600 kroner efter skat – eller omkring 7.000 kroner årligt.
Også ejere af prioritetslån, som bliver stadig mere udbredt, kan blive ramt. Bankerne fastsætter renten på disse lån ud fra følsomme referencerenter som Cibor 3, som også følger ECBs ledende rente tæt.
Eksperter ser mindre sort på tingene
Ikke alle økonomer er dog enige i investorernes pessimistiske vurdering. Cheføkonom Søren Kristensen i AL Sydbank mener, at rentemarkedets aktører ser for sort på udviklingen. “På den længere bane regner vi bestemt ikke med, renterne sættes op i det omfang, investorerne forventer det,” siger han.
Også chefstrateg Frederik Engholm i Nykredit er mere optimistisk. Nykredit vurderer, at ECB nøjes med en enkelt renteforhøjelse på 0,25 procentpoint til december og derefter holder renten stabil.
De fleste økonomer er dog enige om, at sådan et bestsellerscenario kun bliver muligt, hvis USA og Iran indgår en eller anden form for fredsaftale, der tillader olie igen at flyde gennem Hormuzstrædet. Uden sådan en aftale forventer de fleste, at ECB vil blive tvunget til at stramme pengepolitikken markant.