Syv kroner for et kilowatt strøm. Den høje elpris i sensommeren var blandt de højeste siden to år tilbage, og det fik mange huseiere til at søge efter alternativer. Ikke bare ved at slukke for tørretumbleren eller udsætte opvaskeren – flere satte også gang i planer om solceller på taget.
“Vi får en øget mængde af henvendelser til vores salgsfolk, og kunderne vælger også at gå videre med det. De spørger ikke kun, om det kunne være interessant, de får det også udført. Og vi oplever, at energipriserne virkelig er en katalysator på det,” fortæller Kasper Bruhn, direktør i solcellevirksomheden Solplus.
En trend der gentager sig
Dansk Solcelleforening bekræfter samme tendens. Private solceller oplevede et ordentligt opsving i 2022, da energipriserne steg markant som følge af krigen i Ukraine. Nu mærker branchens virksomheder igen interesse fra forbrugere, der søger efter billig strøm.
Et vigtig katalysator er samtidig faldet i batteripriser. De seneste år har batteripriserne nået et niveau, hvor private huseiere kan være med. Batteri-installationer gør solcelleanlægget endnu mere rentabel, fordi de kan gemme den gratis strøm fra middag til aften og morgen – præcis når elprisen er højest.
Tegnebogen først
Emil Wilken Mikkelsen er ikke bleg for at være ærlig om sine motiver. Han fik lige installeret solceller og lavede det efter at have skiftet til elbil – og dermed set sin elregning stige markant.
“Selvfølgelig tænker man da også tanken om, at det er godt for den grønne omstilling. Men jeg vil også være ærlig og sige, at det er gjort primært fra et økonomisk synspunkt,” siger han.
Økonomien driver klimaet
Uanset motivationen er der en vigtig konsekvens: private solceller bidrager til den grønne omstilling. Det understreger Sune Thorsteinsson, lektor på DTU Elektro.
“Hvis den solcellestrøm, der produceres på bygninger, også bruges i bygningen, så skal elektriciteten jo ikke transporteres. Og lige nu har vi et el-system, hvor der er begrænsninger i forhold til, hvor meget ny energi vi faktisk kan tilslutte,” forklarer han.
Det betyder, at hver kilowatt-time produceret på private tage aflaster elnettet, som i forvejen kæmper med kapacitetsudfordringer. Ifølge DTU-lektoren rummer private tage et væsentligt potentiale: “Et forsigtigt bud er, at hvis man får sat solceller på alle de private tage, hvor det giver mening, så ville man kunne producere omkring 10-15 procent af den strøm, som vi forventer at bruge i 2030.”
Der er således en stilfærdig pointe her: de danskere, der installerer solceller primært af økonomiske grunde, bidrager faktisk til at løse nogle af Danmarks vigtigste energiudfordringer. Høje elpriser har skabt det incitament, som klimadebatten måske ikke helt kunne.