Danskerne har aldrig været mere polstrede. Nye tal fra Nationalbanken viser, at vi som nation har sat en historisk rekord, der får tidligere tiders opsparinger til at blegne. Men bag de imponerende tal gemmer der sig en økonomisk faldgrube, som mange overser i jagten på tryghed.
I april nåede danskernes samlede bankindlån op på svimlende 1.293,7 milliarder kroner. Det er ikke bare en stigning fra måneden før, men en markant rekord. Udviklingen vidner om en befolkning, der prioriterer økonomisk forsigtighed i en tid med usikkerhed og skiftende globale konjunkturer. De fulde opgørelser kan ses hos Nationalbanken.
Foråret sender pengene i banken
Det er ingen tilfældighed, at netop april markerer et højdepunkt for de danske bankkonti. Foråret er nemlig den tid på året, hvor danskernes likviditet får et mærkbart løft. Det skyldes primært én ting: årsopgørelsen fra Skattestyrelsen.
Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension, ser mønsteret gentage sig år efter år. Når overskydende skat ruller ind på kontoen, vælger mange at lade pengene stå frem for at bruge dem med det samme.
“Der er nærmest garanti for, at danskernes opsparing i banken stiger hvert år i april, hvor danskerne får penge tilbage i skat,” forklarer Helle Dalsgaard om den faste tendens.
Alene i løbet af det seneste år er den samlede formue i de danske banker vokset med 59 milliarder kroner. Det er en massiv vækst, som både skyldes skattepengene, men også en generel tendens til at opbygge en solid økonomisk stødpude.
Den usynlige fjende: Inflation
Selvom det lyder som en succeshistorie, at der står over 1.200 milliarder kroner klar på kontoen, advarer privatøkonomer nu. Den store kontante beholdning kan nemlig være en dårlig forretning. Problemet opstår, når pengene bare står passivt på en almindelig lønkonto eller en opsparing med lav rente.
Jeanette Kølbek, privatøkonom hos Nykredit og Spar Nord, peger på, at mange begår den fejl at lade for store beløb stå kontant i for lang tid. Når inflationen er højere end renten, sker der en gradvis udhuling af pengenes værdi. I praksis betyder det, at man kan købe færre varer for de samme penge om et år eller to.
For dem, der har en tidshorisont på mere end tre år, kan det derfor være relevant at kigge mod investering. Ved at placere en del af opsparingen i aktier eller obligationer øger man chancen for et afkast, der ikke bare følger med inflationen, men potentielt også øger formuen reelt.
Giv formuen videre uden afgift
En anden overset mulighed for at optimere den store opsparing findes i reglerne om afgiftsfrie gaver. Sidder man med en formue, som alligevel skal gå videre til næste generation, kan det være en fordel at handle nu frem for at vente.
I 2024 er det muligt at give op til 74.100 kroner afgiftsfrit til hvert af sine børn eller børnebørn. For et forældrepar betyder det, at de tilsammen kan overføre 148.200 kroner til et barn uden at betale en krone i gaveafgift til staten. Det er en effektiv måde at nedbringe den skattepligtige formue på, samtidig med at man hjælper næste generation i gang. De gældende satser findes hos Skattestyrelsen.
Eksperternes råd er derfor klart: Tag et kritisk blik på bankkontoen. Selvom det føles trygt at se tallene vokse, kan passivitet ende med at koste tusindvis af kroner i tabt købekraft. Det handler om at finde balancen mellem den nødvendige tryghed her og nu og en fornuftig pleje af formuen på lang sigt.