Spillet om fortællingen i Ukraine har taget en ny og uventet drejning. Mandag lagde den russiske præsident, Vladimir Putin, op til en kort pause i de blodige kampe ved at erklære to dages våbenhvile. Pausen skal efter planen finde sted den 8. og 9. maj, hvor Rusland markerer afslutningen på Anden Verdenskrig – eller “den store fædrelandskrig”, som den kaldes i Rusland.
Sejrsdagen den 9. maj er en af de absolutte mærkedage i den russiske kalender. Det er her, Putin traditionelt viser muskler med store militærparader i Moskva. Men bag de pæne ord om våbenhvile gemmer der sig en dyster advarsel. Ifølge nyhedsbureauet AFP har det russiske forsvarsministerium gjort det klart, at hvis Ukraine ikke overholder pausen, vil det blive besvaret med et “omfattende missilangreb”.
Zelenskyjs uventede manøvre
Først var den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, hurtig til at skyde det russiske forslag ned. Han kaldte idéen om en våbenhvile i forbindelse med den russiske fejring for “useriøs”. Men som mandagen skred frem, ændrede meldingen fra Kyiv sig. I et opslag på det sociale medie X tog Zelenskyj i stedet initiativet og annoncerede sin helt egen våbenhvile. Og den træder i kraft væsentligt tidligere end den russiske.
Zelenskyj forklarer beslutningen med, at overlevelse er vigtigere end symbolik. I sit opslag skriver han:
“Vi mener, at menneskeliv er langt mere værdifulde end enhver form for ‘fejring’ af en årsdag. Derfor annoncerer vi en våbenhvile, der træder i kraft kl. 00.00 natten mellem den 5. og 6. maj.”
Præsidenten har dog ikke sat ord på, hvor længe den ukrainske våbenhvile skal vare, eller hvordan den skal kontrolleres i praksis. Samtidig peger han på en vigtig detalje i det diplomatiske spil: Rusland har ifølge Zelenskyj slet ikke rettet en officiel henvendelse til Ukraine om en fælles våbenhvile, selvom de har talt om det gennem de russiske nyhedsbureauer.
Diplomati bag lukkede døre
Spillet om at få våbnene til at tie rækker langt ind i det internationale diplomati. Da Vladimir Putin for nylig talte med den amerikanske administration under præsident Joe Biden, var en midlertidig våbenhvile et af de emner, der blev vendt. En rådgiver har siden bekræftet, at Putin luftede idéen om at indstille skydningen i anledning af Sejrsdagen.
Men historien viser, at den slags pauser er præget af dyb mistillid. Så sent som i april forsøgte man sig med en våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske. Det endte dog med, at begge parter efterfølgende beskyldte hinanden for at bryde aftalen adskillige gange. Det understreger, hvor svært det er at få våbnene til at tie – selv for en kort stund.
Status på slagmarken
Mens de politiske udmeldinger fylder overskrifterne, fortsætter den brutale virkelighed ved fronten. Situationen beskrives lige nu som fastlåst, men det betyder ikke, at der er stille. Drone- og missilangreb har de seneste måneder kostet mange liv og skabt store ødelæggelser over hele Ukraine.
Der er dog tegn på bevægelse i terrænet. Analyser fra tænketanken Institute for the Study of War (ISW) viser en kompleks udvikling, hvor Ukraine kæmper indædt for at holde frontlinjen mod det russiske pres. Selvom de amerikansk-ledede forsøg på at skabe en fredsproces har det svært lige nu, er Zelenskyjs seneste træk et forsøg på at tage styringen over det politiske spil.
Om de kommende dages våbenhviler rent faktisk giver de udmattede soldater og civile en pause, eller om det bare er optakt til nye angreb, ved ingen endnu. Men med Zelenskyjs hurtige udmelding er bolden nu kastet tilbage til Kreml.