Kampen for Ukraines fremtid bliver ikke kun afgjort i skyttegravene i Donbas. Den foregår i mindst lige så høj grad på de bonede gulve i Bruxelles og Berlin. Her har præsident Volodymyr Zelenskyj netop sat foden ned over for et opsigtsvækkende forslag fra Tyskland, der ellers var tænkt som en hjælpende hånd til det krigshærgede land.
Det er Friedrich Merz, lederen af det tyske CDU, der står bag forslaget. Han er en af de tungeste drenge i tysk politik, og hans idé var et såkaldt »associeret medlemskab«. Tanken var egentlig god nok: Giv Ukraine en hurtigbillet til EU-institutionerne, så de kan være med til møder og debatter, mens de tunge og ofte årelange forhandlinger kører i baggrunden. Men der er en kæmpe hage. Modellen betyder nemlig, at Ukraine ikke får lov til at stemme om noget som helst i de besluttende organer.
En plads ved bordet – men uden magt
For Volodymyr Zelenskyj er det kompromis helt uacceptabelt. I et brev til EU-toppen, som nyhedsbureauet Reuters har set, slår den ukrainske præsident fast, at Ukraine ikke vil nøjes med at være statist i det europæiske samarbejde.
»Det vil være uretfærdigt, hvis Ukraine er til stede i EU, men forbliver uden stemme,« skriver han i brevet ifølge Kyiv Independent.
Zelenskyjs modstand bunder i en helt grundlæggende holdning til Ukraines rolle i Europa. Siden den store invasion i februar 2022 har han set Ukraine som kontinentets skjold mod russisk aggression. Præsidenten mener, at når Ukraine yder det ultimative offer for at beskytte de europæiske værdier, så skal landet også anerkendes som en ligeværdig partner.
Han understreger i brevet, at Ukraine ikke forsvarer Europa »delvist« eller med halve løsninger. De gør det fuldt ud – og derfor kræver de også en fuldgyldig plads i unionen.
Den ungarske stopklods og det lange seje træk
Man skal forstå Zelenskyjs frustration. Ukraine fik officielt status som kandidatland i juni 2022 – en proces, der normalt tager mange år, men som blev fremskyndet på grund af krigen. Siden da er det hele dog gået i stå.
Især Ungarn, under ledelse af premierminister Viktor Orbán, har gentagne gange været en sten i skoen. Orbán har brugt Ukraines EU-drømme som en brik i et større politisk spil med Bruxelles, hvor han blandt andet har krævet at få fingrene i indefrosne EU-milliarder til Ungarn. Det har skabt en fastlåst situation, hvor de formelle forhandlinger ikke har rykket sig i næsten et år.
Det er i dette politiske vakuum, at Friedrich Merz’ forslag skal ses. Det var et forsøg på at give Ukraine noget konkret her og nu, så de ikke bare skal vente på en enstemmig beslutning, der lige nu har lange udsigter. Merz holder fast i, at Tyskland stadig støtter et fuldt ukrainsk medlemskab på sigt, men han ser en overgangsordning som den hurtigste vej ind i det europæiske fællesskab.
Frygten for et »B-medlemskab«
Men i Kyiv er man bange for at ende i en permanent venteposition. Man har set, hvordan lande på Vestbalkan, som Nordmakedonien og Albanien, har siddet fast i EU’s »venteværelse« i årevis. Ukraine frygter, at en mellemmodel vil fjerne presset for at give dem den fulde pakke.
For Ukraine handler EU-medlemskab nemlig om meget mere end økonomisk støtte og handel. Det er en eksistentiel sikkerhedsgaranti og et endeligt farvel til den russiske indflydelse. Uden stemmeret vil Ukraine ikke kunne påvirke de beslutninger, der direkte handler om landets genopbygning og fremtidige sikkerhed.
Samtidig er Ukraines optagelse en kæmpe teknisk udfordring for EU. Med 40 millioner indbyggere og en enorm landbrugssektor vil det kræve, at man laver hele EU’s budget og landbrugsstøtte om. Det skræmmer mange medlemslande, hvilket gør debatten om »halve løsninger« over for fuldt medlemskab endnu mere aktuel.
Zelenskyjs nej til Merz sender nu bolden direkte tilbage til de europæiske ledere. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Ukraine vil ikke nøjes med en plads på reservebænken, mens de kæmper for Europas overlevelse.