Det går den forkerte vej i Den Demokratiske Republik Congo. På bare få uger er situationen stukket helt af, og sundhedsmyndigheder over hele verden følger nu udviklingen med stor bekymring. Mindst 131 mennesker har allerede mistet livet i det nye ebola-udbrud, og antallet af smittede har nu rundet 500.
Men det er ikke kun de dystre dødstal, der skræmmer eksperterne. Det er selve virussen. Der er nemlig tale om den sjældne Bundibugyo-variant. Den er markant anderledes end de typer, man før har haft held med at bekæmpe med vacciner.
En variant uden modvåben
Tidligere har man hurtigt kunnet rulle store vaccinationsprogrammer ud for at stoppe smitten, men denne gang står sundhedsvæsenet næsten uden våben. Der findes nemlig hverken en godkendt vaccine eller en behandling, der virker mod lige præcis denne variant. Derfor er myndighederne tvunget til at satse på isolation og pleje af de syge. Det gør kampen i det østlige Congo ekstremt svær.
Den congolesiske sundhedsminister, Samuel Roger Kamba, lægger ikke skjul på, hvor alvorligt det står til:
“Denne variant har ingen vaccine og ingen specifik behandling,” lyder den kontante melding.
Det er netop manglen på medicin og vacciner, der har fået Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at trykke på den store alarmknap og erklære international nødsituation. Nu kræver det en fælles indsats fra hele verden, hvis man skal forhindre, at smitten krydser grænserne til nabolandene eller spreder sig til andre dele af verden.
Symptomerne der snyder
Ebola er en lumsk sygdom. I starten er den nemlig utrolig svær at kende fra helt almindelige sygdomme. De første tegn minder mest af alt om en slem influenza eller malaria, som i forvejen er meget udbredt i området. Patienterne får feber, hovedpine og bliver ekstremt trætte i hele kroppen.
Det betyder desværre, at mange når at smitte deres familie, før de overhovedet opdager, at det er den livsfarlige virus, de har fået. Men efter et par dage ændrer billedet sig fuldstændig. Her rammes de smittede af voldsom opkast, diarré og mavesmerter. I de værste tilfælde begynder patienterne at bløde både indvendigt og udvendigt.
Selvom ebola ikke smitter gennem luften, er den stadig ekstremt farlig. Den spreder sig gennem direkte kontakt med kropsvæsker som blod, sved, spyt eller opkast. Det kræver tæt kontakt, men der skal forsvindende lidt til, før man selv bliver smittet.
Internationalt beredskab og historisk perspektiv
Udbruddet kan allerede mærkes uden for Congos grænser. Flere udlændinge, der har været i området, frygtes at være smittet. En person er allerede testet positiv og er under strenge sikkerhedsforanstaltninger blevet fløjet til Tyskland for at få speciallægehjælp.
Det er desværre ikke første gang, Congo kæmper mod den frygtede sygdom. Det her er faktisk det 17. udbrud i landet, siden man opdagede virussen første gang tilbage i 1976 ved Ebola-floden. Gennem årene har landet været centrum for nogle af de mest dødelige epidemier, verden har set.
Erfaringen viser, at når man ikke har en vaccine, er der kun én vej frem: Hurtig opsporing og isolation. Men i et område, hvor vejene er dårlige og ressourcerne små, er det en benhård kamp mod uret. Lige nu kæmper myndighederne for at oplyse folk om faren og få sendt udstyr frem til de læger og sygeplejersker, der står i forreste linje.
Hvis det ikke lykkes at bryde smittekæderne hurtigt, frygter eksperter det værste. Sker det ikke, kan epidemien ende med at blive langt mere omfattende og dødelig end noget, vi har set de seneste mange år.