Det bliver snart endnu dyrere at være bilejer i Danmark – i hvert fald hvis man stadig kører på benzin eller diesel. Mange havde ellers håbet på, at de politiske afgifter ville flade ud efter 2026, men virkeligheden ser nu helt anderledes ud. En cocktail af udløbne rabatordninger og nye krav fra EU betyder nemlig, at regningen for at eje en fossilbil vokser i både 2027 og 2028.
Slut med rabatten på dieselbiler
Dieselbilisterne står først for skud i 2027. Her stiger den såkaldte udligningsafgift med ni procent. Det er den ekstra afgift, man betaler som dieselbilejer oven i den grønne ejerafgift, fordi diesel traditionelt har været billigere ved standeren end benzin.
Forklaringen skal findes i en politisk manøvre fra 2024. Dengang satte man dieselafgiften op med 65 øre pr. liter, men for at dæmpe slaget for bilejerne, gav politikerne en midlertidig rabat på 30 procent på udligningsafgiften i 2025 og 2026. Men den rabat var kun til låns. Når kalenderen skriver 2027, forsvinder den, og det vil kunne mærkes direkte på budgettet.
Beregninger fra FDM viser, at ejere af de mest tørstige dieselbiler kan se frem til en ekstraregning på op mod 810 kroner om året alene på denne post.
EU-krav sender benzinprisen op i 2028
Men det stopper ikke her. I 2028 rammer en ny bølge alle, der tanker fossilt brændstof. Her indfører EU nemlig et nyt system med CO2-kvoter (ETS2), der er målrettet vejtransport og opvarmning. Det betyder, at selskaberne fremover skal købe kvoter for at sælge brændstof, og den udgift lander direkte hos forbrugerne.
Det er tal, der er til at forstå. For en helt almindelig benzinbil, der kører 16 kilometer på literen og runder 20.000 kilometer om året, betyder de nye EU-regler en ekstraregning på omkring 1.463 kroner årligt. Det gør hverdagen markant dyrere for de familier, der endnu ikke har taget springet til elbil.
FDM: Bilejerne har betalt nok
Hos FDM ser man på udviklingen med stor bekymring. Her mener man, at grænsen er nået for, hvor meget man kan presse de danske bilister i klimaets navn, uden at det går ud over både den sociale balance og muligheden for at komme rundt.
“Vi mener, at bilejere, der kører på fossile brændstoffer, har betalt rigeligt og betaler rigeligt, og stigningerne bør stoppe nu. Ved de kommende ændringer bør fossilbilejere friholdes,” siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.
Organisationen peger på, at mange bilister reelt er låst i deres nuværende biler. Enten fordi der ikke er luft i budgettet til at skifte til en elbil, eller fordi deres kørselsbehov og lademuligheder endnu ikke passer til teknologien.
Baggrunden: Den grønne omstilling af vejtransporten
Grunden til de stigende afgifter skal findes i den brede politiske aftale om grøn omstilling fra december 2020. Her satte et flertal i Folketinget et mål om at få 775.000 elbiler ud på de danske veje i 2030. Pengene til de lave afgifter på elbiler skal findes et sted – nemlig ved gradvist at gøre det dyrere at køre i de biler, der udleder CO2.
Det viser en tydelig retning i dansk bilbeskatning: Før i tiden betalte man for bilens værdi, men i dag betaler man i højere grad for dens miljøbelastning. Men mens guleroden i form af lave afgifter på elbiler har virket over al forventning, føler mange nu, at pisken mod fossilbilerne rammer for hårdt.
Nye modeller i støbeskeen
Fremtiden kan dog byde på endnu mere fundamentale ændringer i, hvordan vi betaler for at bruge vejene. En ekspertgruppe under ledelse af professor Michael Svarer arbejder lige nu på en helt ny model for bilbeskatning. Her er fokus flyttet fra selve det at eje en bil til den konkrete brug af den.
Blandt de mest debatterede forslag er vejafgifter – eller road pricing – hvor man betaler pr. kørt kilometer. Tanken er, at det skal være dyrere at køre i tætbefolkede områder i myldretiden end på en øde landevej en søndag eftermiddag. Men indtil en sådan model eventuelt bliver vedtaget, må ejere af benzin- og dieselbiler indstille sig på, at de nuværende afgifter kun kender én vej, og det er op.