Vestlige ledere enige om Grønland-strategi
Storbritanniens premierminister Andy Burnham og Norges statsminister Jonas Gahr Støre har givet deres tilslutning til den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA. De to nordiske og britiske ledere mødte hinanden søndag i Liverpool under det britiske Labours partikonference, hvor de drøftede både Grønland-aftalen og deres egen forsvarssamarbejde.
Deres støtte understreger, hvordan den historiske aftale mellem de tre nordatlantiske aktører ses som en afgørende geopolitisk udvikling blandt Vestens sikkerhedspolitiske establishment. Aftalen blev formelt indgået tirsdag og markerer en betydelig opprioritering af den amerikanske militærpræsens på øen.
Mødet i Liverpool handler ikke udelukkende om Grønland. Burnham og Støre drøftede også Lunna House-aftalen,Britanniens egen forsvarsaftale med Norge, som blev underskrevet i slutningen af 2025. Udviklingen viser, hvordan vestlige lande genstyrker deres sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
Dansk suverænitet bekræftet trods større amerikansk militær rolle
Den nye aftale mellem USA, Danmark og Grønland bygger på og udvider forsvarsaftalen fra 1951. Centralt i det nye dokument står bekræftelsen af Kongeriget Danmarks suverænitet over Grønland og anerkendelsen af det grønlandske folks ret til selvbestemmelse – to principper der blev vigtige at få på plads netop i en situation med øget amerikansk interesse for øen.
USA får omfattende nye rettigheder. Amerikanerne må oprette nye forsvarsområder i Narsarsuaq og Mestersvig og får tilladelse til at udvide Pituffik Space Base, kendt som Thulebasen. Derudover åbner aftalen for etablering af det amerikanske missilforsvarssystem Golden Dome på Grønland. Eventuelle yderligere militære lokationer kræver dog eksplicit godkendelse fra både Danmark og Grønland.
En anden vigtig del af aftalen begrænser investeringer fra lande uden for EU og Nato i følsomme sektorer på Grønland. Formålet er at forhindre økonomisk påvirkning fra lande som Kina, der længe har øjet ressourcerne på øen. Aftalen har ingen fastsat slutdato.
Parlamentarisk godkendelse nødvendig før implementering
Selvom aftalen er indgået, skal den formelt godkendes, før den kan træde i kraft. Det grønlandske parlament Inatsisartut skal først stemme aftalen igennem, efterfulgt af Folketinget i Danmark. Processen understreger, at både København og Nuuk bibeholder kontrollen over implementeringen af de nye amerikanske militærbaser og systemer.
Aftalen repræsenterer en balancegang: Danmark og Grønland åbner døren til betydeligt øget amerikansk militær aktivitet i Arktis, men på vilkår der bevarer deres indflydelse over strategiske beslutninger. For USA betyder den nye ordning styrket evne til at påvirke udviklingen i Arktis i en tid, hvor geopolitisk konkurrence med Rusland og Kina tager til.