Stillehavet vågner med voldsom kraft
Der er noget usædvanligt på vej i Stillehavet. Mens kloden i forvejen sveder, er klimamodellerne nu enige: Et af de mest kraftfulde vejrfænomener vender tilbage med en styrke, vi ikke har set i generationer. Det er El Niño – men ikke bare den sædvanlige slags. Forskerne frygter, at vi står over for den mest intense omgang i mere end 150 år.
Nye tal fra det amerikanske klimacenter NOAA viser, at der er 61 procents sandsynlighed for en El Niño i den kommende sæson. Men det er ikke kun sandsynligheden, der skræmmer. Det er styrken. Der er nemlig 25 procents risiko for en “meget kraftig” udgave, hvor vandet i det centrale Stillehav bliver mindst to grader varmere end normalt.
Prognoserne fra det europæiske vejrcenter ECMWF er endnu mere dystre. Her viser modellerne, at temperaturerne mod slutningen af året kan ramme mere end 2,5 grader over normalen. Holder det stik, bliver den kommende El Niño en af de mest ekstreme, der nogensinde er målt.
Vi skal tilbage til 1800-tallet for at finde noget lignende
Vi skal langt tilbage i historiebøgerne for at finde noget, der ligner det, modellerne viser nu. El Niño kigger normalt forbi hvert tredje eller fjerde år, men de såkaldte “super-El Niñoer” er sjældne gæster. Siden midten af 1900-tallet har vi kun set en håndfuld af de helt ekstreme tilfælde.
Klimaforsker Paul Roundy fra University at Albany har studeret mønstrene i årtier, og han tager de nye data meget alvorligt. Til vejrtjenesten Weather.com forklarer han, at pilen nu peger direkte mod den potentielt største El Niño-begivenhed siden 1870’erne.
Det er ikke tilfældigt, at han nævner netop 1870’erne. Dengang, i årene 1877-1878, ramte en af historiens mest ødelæggende El Niño-begivenheder. Det førte til ekstremt vejr over hele kloden og kostede dyrt for både mennesker og samfund. At forskerne nu drager paralleller til dengang, siger alt om alvoren. Verdensmeteorologisk Organisation (WMO) bekræfter billedet: Fænomenet vil tage voldsomt til i de kommende måneder.
Nye varmerekorder truer i 2026 og 2027
Når El Niño for alvor tager fat, fungerer Stillehavet som en gigantisk radiator. Den pumper enorme mængder energi direkte ud i atmosfæren, og det kan mærkes på den globale temperatur. Sidst verden oplevede en super-El Niño i 2015 og 2016, blev de eksisterende varmerekorder fuldstændig knust.
Rapporter fra klimacentret Carbon Brief viser, at 2026 tegner til at blive et af de varmeste år nogensinde. Her forventes temperaturerne at ligge mellem 1,37 og 1,58 grader over niveauet før industrialiseringen. Men det stopper næppe der. El Niño topper typisk omkring årsskiftet, og derfor mærker man ofte først den fulde effekt året efter.
Meteorolog Victor Gensini fra Northern Illinois University forudser en ekstrem tid. Han forklarer til EarthSky, at en stærk El Niño meget vel kan presse de globale temperaturer op på helt nye rekordniveauer i slutningen af 2026 og ind i 2027.
Globale konsekvenser: Fra tørke til oversvømmelse
Konsekvenserne af en historisk stærk El Niño vil ramme hele kloden, men på vidt forskellige måder. Historisk set betyder fænomenet ekstrem tørke i lande som Australien, Indien og dele af Afrika. Det kan ramme landbruget hårdt og sende priserne på mad i vejret verden over.
Omvendt kan man i Sydamerika og det østlige Afrika forvente voldsom regn og ødelæggende oversvømmelser. Livet i havet bliver også ramt. Fiskeriet ud for Sydamerikas vestkyst risikerer at kollapse, fordi det varme overfladevand blokerer for de næringsrige strømme fra dybet.
Selvom effekten i Europa ofte er mindre tydelig, forventer forskerne, at en begivenhed i denne størrelsesorden vil påvirke de store vejrsystemer – herunder polarhvirvlen. Det kan give os usædvanligt vejr gennem vinteren 2026/2027. Om få uger kommer NOAA med en ny opdatering. Den vil give et endnu klarere svar på, om vi styrer direkte mod en historisk vejrekstrem.