Natten til mandag genlød gaderne i Kosovos hovedstad, Pristina, af jubel og slagsange. Landets premierminister, Albin Kurti, kunne træde frem foran de fremmødte masser og udråbe sig selv som vinder af søndagens valg. Med næsten alle stemmer talt op står hans parti, Vetëvendosje, til en jordskredssejr med over 50 procent af stemmerne.
Men selvom resultatet cementerer Kurtis magt, har sejren en alvorlig bismag. De mange stemmer er nemlig ikke nok til at sikre det flertal på to tredjedele, som det kræver at vælge en ny præsident. Og dermed risikerer Kosovo at ende i det samme politiske dødvande, som har lammet landet i årevis.
En historisk magtdemonstration
For Albin Kurti er resultatet en personlig triumf. Ved midnatstid talte han til de mange fremmødte i hovedstaden, hvor han slog fast, at succesen kun lige er begyndt. Det er en solid bekræftelse af det folkelige mandat, partiet har fået.
“- Dette er en bekræftelse af, at mindst dette årti – og jeg tror endnu længere – vil blive Vetëvendosjes årti ved magten,” lød det fra Kurti under talen i Pristina.
Bag de selvsikre ord gemmer sig dog en barsk matematisk virkelighed. Kurti får brug for samarbejde. Oppositionen er nemlig stadig stærk nok til at blokere for de vigtigste beslutninger. Med stemmetal på henholdsvis 17 og 13 procent er Kosovos Demokratiske Parti (PDK) og Kosovos Demokratiske Liga (LDK) umulige at komme udenom i de kommende ugers forhandlinger.
Tre valg på 16 måneder
Man skal se på landets nyere historie for at forstå alvoren. Søndagens valg var det tredje på bare 16 måneder. Kosovo har været fanget i en spiral af kaos, hvor parlamentet gang på gang er blevet opløst, fordi politikerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der skal sidde på de øverste poster.
Krisen spidsede for alvor til, da parlamentet missede en deadline i marts 2021 for at vælge en ny præsident. Det fik den fungerende præsident, Vjosa Osmani, til at opløse parlamentet og udskrive nyvalg. Det skete efter flere mislykkede forsøg på at danne en stabil regering. Og selvom Vetëvendosje nu har vundet stort, er den gordiske knude omkring præsidentposten stadig ikke løst.
Kampen for anerkendelse og stabilitet
Kosovo er et af Europas yngste lande, og vejen mod stabilitet er svær. Landet rev sig løs fra Serbien i 2008 med massiv støtte fra USA. Siden da har både Danmark og det meste af Europa anerkendt Kosovo som en selvstændig stat.
Men uafhængigheden er ikke anerkendt af alle. Rusland og EU-lande som Spanien og Grækenland siger stadig nej. Det skyldes især frygten for, at det skal give deres egne løsrivelsesbevægelser gode idéer. Samtidig betragter Serbien stadig området som en udbryderprovins. Det skaber konstante spændinger – både ved grænsen og på de diplomatiske gange.
Den manglende enighed spænder ben for drømmen om EU-medlemskab. Hvis Kosovo skal tættere på Bruxelles, kræver det ikke bare anerkendelse udefra, men også en massiv oprydning i landets egne rækker.
Fattigdom og kriminalitet skygger for fremtiden
Mens politikerne i Pristina slås om posterne, kæmper befolkningen med en barsk hverdag. Kosovo er stadig et af de fattigste lande i Europa. Arbejdsløsheden er så høj, at tusindvis af unge hvert år rejser mod vest i håbet om et bedre liv.
Oven i de økonomiske problemer er landet plaget af både organiseret kriminalitet og korruption. Det er problemer, som skiftende regeringer har lovet at løse uden held. Albin Kurti er gået til valg på at rydde op i systemet, men uden et solidt flertal risikerer hans reformer at ende som tomme løfter i et splittet parlament.
De kommende uger vil vise, om de politiske ledere i Kosovo endelig er klar til at indgå de nødvendige kompromisser. Alternativet er dystert: Endnu en periode med politisk lammelse og måske endnu et valg i horisonten.