Politik

Vælgernes dom: Historisk lange forhandlinger koster Lars Løkke dyrt

Lars Løkke Rasmussen ses under et Folkemøde-arrangement i Allinge i 2023. Billedet er beskåret og fokuserer på politikeren.

Foto: News Oresund · wikimedia · CC BY 2.0

Rekordlange forhandlinger slider på opbakningen

Danmark er i en form for politisk undtagelsestilstand. Forhandlingerne om en ny regering er nu de længste i historien, og det kan mærkes på vælgerne. Tålmodigheden er nemlig ved at være brugt op. Det viser en helt ny måling fra Megafon, som er lavet for TV 2 og Politiken.

Især ét navn fylder i billedet: Lars Løkke Rasmussen. Som formand for Moderaterne har han sat sig tungt på rollen som kongemager. Det er Løkke, der i vid udstrækning har styret både tempo og retning i forløbet, men den centrale placering i det politiske drama koster nu på popularitetskontoen.

I målingen går Moderaterne markant tilbage. Partiet står til 6,2 procent af stemmerne, hvilket ville give 11 mandater. Det er lidt af en lussing på fem mandater i forhold til selve valget, hvor partiet sikrede sig 16 stole i folketingssalen.

Prisen for magten

Nedturen kommer efter et forløb, der har været alt andet end enkelt. Lars Løkke har ikke bare kigget på; han har aktivt formet forhandlingerne ved at insistere på en regering hen over midten. Det har vendt op og ned på de vante rutiner på Christiansborg og skabt usikkerhed i de gamle blokke.

Ifølge politiske iagttagere er det netop de mange taktiske træk og jagten på nye veje, der nu får vælgerne til at reagere. TV 2’s politiske redaktør, Hans Redder, peger på Løkke som arkitekten bag det hele.

“Det er jo ham, der er hovedårsagen til, at vi har haft et forløb med flere sammenbrud og de nu længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien,” lyder vurderingen fra Hans Redder.

Alvorlig krise for Nye Borgerlige

Men selvom Moderaterne har modvind, er det intet mod den krise, Nye Borgerlige står i. Partiet kæmper lige nu for deres politiske overlevelse.

Ved valget fik partiet fire mandater med 2,1 procent af stemmerne. Men i den nye måling er opbakningen nærmest væk. Nye Borgerlige står nu til sølle 0,5 procent af stemmerne. Det betyder, at partiet ville være milevidt fra spærregrænsen, hvis danskerne skulle stemme i dag.

Nedturen følger efter en tid med masser af ballade og interne kampe om ledelsen. Hans Redder kalder situationen for en “nedsmeltning”, men Lars Boje Mathiesen, der tidligere stod i spidsen for partiet, tager det helt roligt.

“Herregud. Solen skinner, og vi arbejder videre,” lyder det kortfattet fra den markante politiker.

Status quo og de få vindere

Mens midten bløder, går det bedre for de mere etablerede fløjpartier. Både SF og De Konservative står til at få tre ekstra mandater hver. Det tyder på, at en del vælgere søger mod de kendte havne, når det politiske centrum sejler i usikkerhed.

Normalt tager det ikke mange uger at danne en regering i Danmark. Men med et Folketing, der er splittet i mange små dele, og et ønske om at bryde de vante blokke, er processen blevet mere langstrakt end nogensinde før.

Målingen viser dog også en anden vigtig pointe: Et valg her og nu ville sandsynligvis ikke løse problemerne. Magtforholdet er stadig så låst, at det ville være præcis lige så svært at danne en flertalsregering, uanset om mandaterne flytter sig en lille smule.