Pentagon har for alvor rettet kikkerten mod nord. Lige nu forhandler USA med Danmark om at få adgang til yderligere tre militærbaser på grønlandsk jord. Det er et ønske, der markerer et markant skifte i sikkerhedspolitikken og understreger, hvor vigtig Grønland er blevet på det verdenskort, stormagterne tegner i disse år.
To af de tre steder er allerede udpeget. Det drejer sig om Narsarsuaq i Sydgrønland og Kangerlussuaq i Vestgrønland. Begge steder var centrale knudepunkter for amerikanerne under både Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Hvor den tredje base skal ligge, holder parterne indtil videre tæt ind til kroppen.
Amerikansk inspektion i Sydgrønland
Interessen er ikke bare snak på de bonede gulve. USA’s nordkommando, Northcom, bekræfter, at man sammen med Rigsfællesskabet kigger på Narsarsuaq som en mulig fremtidig base. Det blev for alvor konkret, da en amerikansk Marine-officer for nylig besøgte lufthavnen i bygden. Her blev der spurgt ind til alt fra landingsbanens tilstand og havnens dybde til, hvor mange folk der egentlig kan overnatte i området.
Forhandlingerne trækker tråde tilbage til forsvarsaftalen fra 1951. Den giver USA vidtrækkende rettigheder til at bygge militære anlæg i de såkaldte forsvarsområder. Men aftalen blev opdateret i 2004, og det betyder, at amerikanerne i dag skal tage både den danske regering og det grønlandske selvstyre med på råd, før de rykker ind med store maskiner eller nye udvidelser.
Millioninvesteringer i Pituffik
Mens snakken om de nye baser kører, bliver der ikke sparet på de eksisterende faciliteter. Pentagon har sat omkring 25 millioner dollars af – det svarer til cirka 175 millioner kroner – til at modernisere Pituffik Space Base i det nordvestlige Grønland. Basen hed indtil 2023 Thule Air Base og er helt afgørende for det amerikanske missilforsvar.
Pengene skal blandt andet gå til en gennemgribende renovering af landingsbanen og nye lysanlæg, så flyene kan lande midt i det bælgmørke polarmørke. Derudover skal der bygges en ny bro over en flod på basen, og et specialfartøj skal fremover patruljere langs kysten.
Strategiske mangler i Arktis
USA mangler i dag de muskler i Arktis, som de nye baser skal give dem. Under en høring i det amerikanske senat har chefen for Northcom, general Gregory Guillot, lagt vægt på, at USA har brug for fast adgang til de arktiske farvande og steder, hvor specialstyrker kan operere fra.
Narsarsuaq er interessant på grund af sin dybvandshavn, mens Kangerlussuaq har en af Grønlands længste landingsbaner, der kan tage de helt store transportfly. Ved at puste liv i de historiske baser kan USA hurtigt få fodfæste uden at skulle bygge alt op fra bunden.
Danmarks milliardindsats er ikke nok
Den amerikanske offensiv rammer midt i en tid, hvor Danmark selv har fundet den store tegnebog frem. I oktober 2025 blev der landet en politisk aftale om at bruge 27,4 milliarder kroner på alt fra nye skibe og droner til en radar i Østgrønland og et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk.
Men spørgsmålet er, om de danske milliarder overhovedet er nok til at gøre Washington tilfreds. Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen skriver i et indlæg på Altinget, at de langsigtede danske planer næppe bremser de amerikanske ambitioner her og nu.
“Men selv nok så mange beslutninger med milliarder af kroner til militære og civile kapaciteter, som først får effekt om cirka tre-fem år, beroliger ikke præsident Trump og vicepræsident J.D. Vance,” lyder hans vurdering.
Grønlandske røde linjer
I Nuuk følger man spillet tæt. Landsstyreformand Múte B. Egede har slået fast, at Grønland ikke bare siger ja til de amerikanske ønsker uden at få noget igen. Han understreger, at der er klare “røde linjer”, som skal respekteres. Præcis hvad kravene er, ved vi ikke endnu, men det vil formentlig handle om både kolde kontanter og muligheden for, at civile også kan bruge den nye infrastruktur.
Lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet ser de konkrete baseønsker som et godt tegn for diplomatiet – især hvis man sammenligner med tidligere tiders mere voldsomme udmeldinger fra USA.
“Alt andet lige er det positivt, at amerikansk interesse i grønlandsk militærbase er konkret og praktisk,” siger han til DR.
Forhandlingerne mellem Washington, København og Nuuk fortsætter over de kommende måneder. Her vil balancen mellem stormagternes interesser og det grønlandske selvstyre afgøre, hvordan det sikkerhedspolitiske landkort i Arktis kommer til at se ud i fremtiden.