I sidste øjeblik har den amerikanske hær valgt at trække stikket på en omfattende militærøvelse i Østeuropa. Planerne om at sende 4000 amerikanske soldater til Polen er officielt blevet droppet, og det efterlader både allierede og amerikanske politikere med en lang række ubesvarede spørgsmål.
Det var general Christopher LaNeve, der fredag bekræftede nyheden under en høring i forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus. Men selvom udmeldingen er opsigtsvækkende, var generalen meget tilbageholdende med at forklare, hvorfor man pludselig har skiftet kurs. Han nøjedes med at konstatere over for udvalget, at det efter en samlet vurdering gav mest mening ikke at gennemføre den planlagte udsendelse.
Mens de officielle svar lader vente på sig, går snakken i de politiske cirkler i Washington. En unavngiven amerikansk embedsmand siger til nyhedsbureauet Reuters, at de soldater, der ellers skulle have været til Polen, nu kan ende med at blive sendt til helt andre destinationer. Hvor det er, ved ingen foreløbigt.
Vrede i Kongressen: Vi er ikke blevet hørt
Aflysningen har skabt voldsom frustration i Kongressen, og kritikken kommer fra begge sider af det politiske spektrum. Både Republikanerne og Demokraterne i forsvarsudvalget er vrede over, at de hverken er blevet informeret eller taget med på råd før beslutningen. Det bliver set som et brud på normal praksis, hvor store strategiske troppebevægelser altid drøftes med de folkevalgte.
Især Adam Smith, den ledende demokrat i forsvarsudvalget, retter en skarp kritik mod forløbet. Han peger på, at hæren allerede var langt i processen, og at operationen var nået langt ud over planlægningsstadiet. Der var således allerede sendt et hold soldater til Polen for at gøre klar, ligesom store mængder militært udstyr var sendt afsted.
“Det er en ret dramatisk beslutning i sidste øjeblik at trække et hold tilbage, som man er i gang med at sende derover,” lyder det fra Adam Smith.
En del af et større opgør med Europa
Beslutningen om at droppe missionen i Polen står ikke alene. Den kommer i forlængelse af en anden opsigtsvækkende melding fra USA’s forsvarsministerium, som for kun to uger siden meddelte, at 5000 amerikanske soldater skal trækkes hjem fra Tyskland. Ifølge Pentagon vil den tilbagetrækning ske inden for de næste seks til 12 måneder.
Det ligner efterhånden en dyb diplomatisk og strategisk kløft mellem præsident Donald Trump og de europæiske allierede. Kernen i konflikten skal findes i uenigheden om krigen i Iran. Trump har ikke lagt skjul på sin vrede over, at de europæiske lande valgte at se til fra sidelinjen i stedet for at deltage aktivt i USA’s og Israels militære indsats mod det iranske styre.
Konflikten er især spidset til mellem Det Hvide Hus og den tyske kansler, Friedrich Merz. Tonen mellem de to ledere beskrives som ophedet, efter at Merz offentligt har udtalt, at Iran ydmyger USA i de igangværende forhandlinger. Den slags udtalelser har kun gjort det anstrengte forhold endnu værre.
Trump kræver handling fra Europa
Gennem begge sine embedsperioder har Donald Trump gentagne gange truet med at skære ned på det amerikanske militær på europæisk jord. Hans budskab har været det samme hele vejen igennem: Europa skal tage et langt større ansvar for deres egen sikkerhed i stedet for bare at læne sig op ad amerikanske skattekroner og militær styrke.
Aflysningen af troppeudsendelsen til Polen sender et tydeligt signal til de europæiske NATO-partnere om, at den amerikanske sikkerhedsgaranti ikke er en selvfølge, hvis ikke der følger politisk og militær opbakning med den anden vej. For Polen, der længe har set USA som deres vigtigste beskytter mod øst, efterlader beslutningen et stort hul i den nationale forsvarsstrategi.
Spørgsmålet er nu, om de 4000 soldater blot er de første, der får deres ordrer annulleret, mens USA genovervejer hele deres rolle i det europæiske forsvarssamarbejde.