Argentina er nu officielt klar til at genoptage de diplomatiske drøftelser med Storbritannien om, hvem der egentlig har retten til Falklandsøerne. Udmeldingen rammer den britiske regering på et tidspunkt, hvor det storpolitiske landskab ryster efter afsløringer om en mulig kursændring hos USA.
Den argentinske udenrigsminister, Pablo Quirno, slår i en officiel udtalelse fast, at landet ønsker en endelig afslutning på den årelange strid om øgruppen i Sydatlanten. For Argentina er de nuværende forhold nemlig bare en forældet rest fra kolonitiden, som de vil have afsluttet gennem fredelig dialog.
– Argentina udtrykker endnu engang sin vilje til at genoptage bilaterale forhandlinger med Storbritannien. Disse skal føre til en fredelig og endelig løsning og bringe en stopper for den særlige koloniale situation, de (briterne, red.) befinder sig i, lyder det i udtalelsen.
USA overvejer historisk kursskifte
I London var man hurtige til at skyde enhver tvivl om øernes tilhørsforhold ned. Fra den britiske hovedstad lød det fredag, at suveræniteten over Falklandsøerne slet ikke er til diskussion, og at øerne fortsat er britisk territorium. Men nye oplysninger fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, udfordrer nu den britiske selvsikkerhed.
En lækket intern mail fra Pentagon, som nyhedsbureauet Reuters har fået fingrene i, tyder på, at USA overvejer at ændre sit officielle syn på Falklandsøernes status. Hvis USA trækker støtten til det britiske krav, vil det markere et historisk brud i det ellers så tætte forhold mellem de to nationer.
Vreden i USA skal findes i Mellemøsten. Ifølge de lækkede oplysninger er den amerikanske administration nemlig stærkt fortørnet over, at Storbritannien ikke har bakket op om krigsførelsen mod Iran. Washington føler sig svigtet af sine traditionelle partnere, og det har fået embedsmænd til at undersøge mulige sanktioner mod de allierede, der ikke har støttet krigen.
Diplomatisk krise i NATO
Utilfredsheden bunder helt konkret i, at briterne og flere andre NATO-allierede har sagt nej til det amerikanske militær. Det drejer sig om alt fra adgang til territorier og udstationering af styrker til tilladelser til overflyvninger i forbindelse med de militære operationer mod Iran.
Konflikten om Falklandsøerne er langt fra ny og rækker helt tilbage til 1833, hvor briterne etablerede deres styre på øerne. Argentina har aldrig anerkendt dette og fastholder, at øerne – som de kalder Las Malvinas – retmæssigt tilhører dem. Striden kulminerede i 1982 i en blodig krig, der kostede hundreder af liv, før Argentina måtte give op.
Siden krigen har forholdet været præget af diplomatiske spændinger, men nu ser Argentina en åbning. Hvis USA bruger Falklandsøerne som en brik i et geopolitisk spil, kan det ændre magtbalancen i Sydatlanten fuldstændig og presse briterne til forhandlingsbordet.
Flere lande i søgelyset
Det er dog ikke kun Storbritannien, der står for skud i de interne amerikanske overvejelser. Den lækkede mail indeholder også andre opsigtsvækkende forslag til, hvordan USA kan markere sin utilfredshed med de europæiske partnere. Blandt de mest drastiske forslag er en diskussion om at smide Spanien helt ud af NATO-alliancen.
Præcis som med Storbritannien bunder vreden mod Spanien i landets manglende vilje til at hjælpe USA i konflikten mod Iran. Det understreger en voksende kløft mellem USA og flere europæiske kerneallierede, som kan få store konsekvenser for det fremtidige forsvarssamarbejde.
Selvom der foreløbigt kun er tale om interne tanker i Pentagon, sender lækket et tydeligt signal om, at de diplomatiske bånd i NATO er under voldsomt pres. For Argentina repræsenterer den amerikanske vrede en kærkommen lejlighed til at presse på for en løsning, de har kæmpet for i årtier.