Det transatlantiske samarbejde befinder sig i en historisk usikkerhedstilstand. Under et pressemøde tirsdag sendte USA’s kommende forsvarsminister, Pete Hegseth, chokbølger gennem de diplomatiske rækker, da han bevidst undlod at bekræfte USA’s uforbeholdne støtte til Natos kerneprincip: det kollektive forsvar.
Spørgsmålet fra nyhedsbureauet Reuters var ellers simpelt og direkte. Journalisten ønskede at vide, om USA fortsat forpligter sig til den alliance, der har udgjort rygraden i vestlig sikkerhed siden Anden Verdenskrigs afslutning. Men svaret fra den kommende forsvarsminister var alt andet end en beroligelse til de europæiske hovedstæder.
– Hvad angår Nato, så er det en beslutning, som ligger hos præsidenten. Jeg vil blot sige, at meget nu står klart, sagde Hegseth tirsdag.
En trussel mod alliancens hjerte
Nato blev etableret med underskrivelsen af Atlantpagten i 1949 med det formål at skabe en fælles front mod ydre trusler. Centralt i denne traktat står Artikel 5 – musketereden – som dikterer, at et angreb på ét medlemsland skal betragtes som et angreb på alle. Det er netop denne traktatfæstede garanti, som USA’s kommende ledelse nu sår tvivl om.
Eksperter og militæranalytikere har længe peget på, at Natos afskrækkelse over for stormagter som Rusland udelukkende fungerer, hvis der ikke hersker tvivl om USA’s vilje til at gribe ind. Hvis den amerikanske opbakning bliver gjort betinget eller uklar, risikerer hele alliancen at smuldre indefra.
Denne nye linje fra Pentagon synes at være tæt koordineret med Donald Trumps seneste udmeldinger. Hegseth henviste under pressemødet til den kommende præsidents utilfredshed med visse europæiske allierede, herunder specifikt Frankrig.
Fransk nej vækker vrede i Washington
Konflikten bunder blandt andet i meldinger om, at Frankrig har nægtet amerikanske fly med militærforsyninger til Israel adgang til fransk luftrum. Det har fået Donald Trump til tasterne på det sociale medie Truth Social, hvor han har luftet sin frustration over manglende europæisk loyalitet.
Trump har i skarpe vendinger kritiseret de europæiske lande for ikke at støtte USA tilstrækkeligt i strategiske spørgsmål, herunder i forhold til Iran. Retorikken antyder en mere transaktionel tilgang til udenrigspolitik, hvor militær beskyttelse ses som noget, man skal gøre sig fortjent til gennem politisk følgeskab.
– Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, skrev Trump for nylig, da han ligeledes såede tvivl om den amerikanske støtte.
Danmark står i en sårbar position
For Danmark er de amerikanske signaler særdeles bekymrende. Siden 1949 har Nato været den absolutte hjørnesten i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Uden den amerikanske sikkerhedsgaranti står Danmark og de øvrige nordiske og baltiske lande i en markant svagere position i forhold til den sikkerhedspolitiske situation i Østersøregionen.
Forsvaret understreger selv på sin hjemmeside, at alliancen er fundamentet for Danmarks evne til at forsvare sit territorium. Selvom der i USA er juridiske barrierer for en fuldstændig udtræden af Nato – hvilket potentielt kræver godkendelse i Kongressen – kan den politiske signalværdi i sig selv være ødelæggende.
Hvis de allierede ikke længere kan stole på, at USA rykker ud ved et angreb, mister Artikel 5 sin praktiske betydning. Det efterlader Europa i et kapløb med tiden for at opbygge en selvstændig militær kapacitet, der kan matche de trusler, som Nato hidtil har holdt i skak.
Indtil videre må de europæiske ledere vente på yderligere afklaring fra Det Hvide Hus, mens usikkerheden om verdens mægtigste militærmagts næste træk vokser.