Forholdet mellem Washington og Havana er på vej mod et nyt lavpunkt. Flere kilder i det amerikanske embedsværk fortæller nu til nyhedsbureauerne Reuters og AP, at justitsministeriet i USA planlægger at rejse tiltale mod Cubas tidligere præsident, den 94-årige Raúl Castro, i næste uge.
Anklagerne forventes at blive offentliggjort den 20. maj. Men før sagen for alvor ruller, skal en storjury først godkende tiltalen. Det er den faste procedure i det amerikanske retssystem, når det gælder sager i denne kaliber.
Blodbadet i luften
Det hele bunder i en sag fra 1996, der stadig trækker dybe spor. Dengang sendte cubanske kampfly to civile fly direkte i havet. Flyene blev fløjet af en gruppe eksilcubanere fra USA, som overvågede farvandet for flygtninge og kastede løbesedler ud over østaten.
Dengang var det Raúl Castro, der sad på magten som forsvarsminister. Det placerer ham direkte i ansvarskæden for de militære ordrer, der førte til nedskydningen. I Havana har man dog aldrig fortrudt. Den cubanske regering har i årtier fastholdt, at angrebet var et legitimt svar på, at flyene krænkede landets luftrum og suverænitet.
USA reagerede dengang med hårde ord og økonomiske sanktioner, men man lod Castro-brødrene være i fred rent juridisk. En lille åbning i sagen opstod i 2003, da det amerikanske justitsministerium forsøgte at gå efter tre cubanske officerer. Men da Cuba nægtede at udlevere dem, løb processen ud i sandet.
En del af en større plan
Raúl Castro overtog magten fra sin bror, Fidel, og styrede landet som præsident frem til 2018. Han slap dog først det endelige greb om kommunistpartiet i 2021. Sagen mod ham handler om mere end bare jura; det er et led i en langt hårdere amerikansk kurs over for østaten.
Trump-administrationen lægger ikke skjul på, at de vil have styret i knæ. De kalder konsekvent landets ledelse for både korrupt og uduelig. Presset er skruet helt op med en de facto-blokade, hvor USA truer alle, der leverer brændstof til Cuba, med sanktioner.
Det kan mærkes i de cubanske gader. Landet kæmper med massive strømafbrydelser, og økonomien befinder sig i en dyb krise. Situationen er nu så alvorlig, at Cubas energiminister for nylig måtte konstatere, at “der ikke er mere diesel og olie tilbage i landet”.
Samme opskrift som i Venezuela
Eksperter ser klare ligheder med USA’s håndtering af Venezuela. Her har Trump-administrationen tidligere brugt en narkotikasag mod præsident Nicolás Maduro som en del af begrundelsen for at forsøge at fjerne ham fra magten.
Donald Trump har før luftet sine ambitioner for regionen. I marts kom han med en direkte advarsel om, at “Cuba er det næste” efter Venezuela. Selvom den amerikanske præsident ikke har fremlagt en detaljeret plan, har han gentagne gange udtalt, at han betragter den cubanske regering som værende på randen af kollaps.
Hvis sagen mod den 94-årige Castro bliver til noget, rammer det diplomatiet som en mavepuster. Det vil markere et historisk lavpunkt i forholdet mellem de to naboer og kan potentielt fungere som den gnist, der skaber endnu mere politisk uro i regionen.