USA og Iran er nået frem til et forståelsespapir, der skal holde liv i våbenhvilen og samtidig lægge sporene til en bredere politisk aftale om at afslutte konflikten.
Dokumentet ventes formelt underskrevet ved en ceremoni i Schweiz i de kommende dage. Det rummer 14 punkter. Amerikanske embedsmænd har ifølge BBC gennemgået indholdet for internationale medier, og planen tegner et usædvanligt bredt billede af, hvad parterne forsøger at få på plads: stop for militære operationer, ophævelse af sanktioner, genåbning af skibstrafik og en midlertidig løsning på Irans atomprogram.
Kernen i aftalen er, at USA, Iran og deres allierede straks og permanent skal standse militære operationer på “alle fronter”. Det gælder også i Libanon, hvor Israel har indledt en offensiv mod Hizbollah-militsen. Samtidig slår papiret fast, at ingen af parterne fremover må indlede nye militære operationer eller true hinanden, og at Libanons suverænitet og territoriale integritet skal respekteres.
Forståelsespapiret beskriver dermed ikke kun en pause i kampene, men en ramme for en varig afslutning på konflikten. Det hænger sammen med et andet centralt punkt: USA og Iran forpligter sig til at respektere hinandens suverænitet og holde sig fra indblanding i hinandens indre anliggender.
Der er samtidig sat en stram tidsfrist på processen. Parterne vil forhandle om en endelig aftale inden for højst 60 dage, selv om fristen kan forlænges, hvis begge sider siger ja. Det gør forståelsespapiret til mere end en hensigtserklæring. Det er også en køreplan for de næste skridt.
Et af de mest opsigtsvækkende punkter handler om USA’s blokade. Ifølge planen vil USA begynde at ophæve sin flådeblokade af Iran, som har begrænset skibstrafikken til og fra iranske havne. Blokaden skal være helt ophævet inden for 30 dage. I overgangsperioden skal antallet af skibe, som USA tillader at passere, afspejle den trafik, Iran får genoprettet gennem Hormuzstrædet.
Dertil kommer et militært element: Senest 30 dage efter at en endelig aftale er underskrevet, har USA forpligtet sig til at trække amerikanske styrker tilbage fra områder nær Iran.
Hormuzstrædet får i det hele taget en nøglerolle i planen. Iran skal ved underskrivelsen af forståelsespapiret tage skridt til at sikre sikker passage for handelsskibe gennem strædet uden told. Skibstrafikken skal ifølge dokumentet begynde “øjeblikkeligt”, selv om der fortsat kan være tekniske og militære hindringer, herunder behov for minerydning. På længere sigt lægger aftalen op til, at Iran sammen med Oman og andre lande i Golfen skal forhandle en bredere ordning for forvaltningen af den strategisk vigtige sejlrute.
Den økonomiske del af planen er også omfattende. USA og regionale partnere vil udarbejde en endelig plan på mindst 300 milliarder dollar, svarende til omkring 1.950 milliarder kroner, til genopbygning og økonomisk udvikling i Iran. Den konkrete ordning skal falde på plads senest 60 dage efter en endelig aftale, og USA skal stå for at udstede de nødvendige licenser, dispensationer og tilladelser.
Samtidig lægger forståelsespapiret op til en fuld ophævelse af økonomiske sanktioner mod Iran. Det gælder både sanktioner knyttet til FN’s Sikkerhedsråd og dem, USA selv har indført. Men her mangler stadig en afgørende detalje: tidsplanen. Den skal først forhandles på plads som en del af den endelige aftale.
Atomspørgsmålet er et andet tungt punkt. Iran har accepteret ikke at anskaffe eller købe atomvåben, og parterne er enige om, at det allerede berigede uran skal håndteres i fællesskab. Hvordan det konkret skal ske, er endnu ikke afgjort. Som minimum fremgår det dog, at uranet skal fortyndes under tilsyn af Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.
Indtil den del er afklaret, beskriver punkt 9 og 10 en midlertidig status quo for Irans atomprogram. Det betyder i praksis, at USA ikke vil indføre nye sanktioner i denne periode. Til gengæld vil amerikanerne udstede undtagelser, så Iran kan eksportere olie og olieprodukter og få adgang til tilknyttede tjenester som banktransaktioner.
Et yderligere økonomisk løfte handler om indefrosne midler. USA forpligter sig til at stille indefrosne eller begrænsede iranske midler til rådighed, så snart forståelsespapiret er underskrevet. De konkrete procedurer skal dog først fastlægges under de kommende forhandlinger.
De sidste tre punkter i dokumentet handler om, hvordan aftalen skal føres ud i livet. USA og Iran vil oprette en mekanisme til at overvåge, om forståelsespapiret bliver overholdt, og om en senere endelig aftale bliver gennemført. Det er endnu uklart, hvordan den mekanisme konkret skal se ud.
Når forståelsespapiret er underskrevet, går parterne videre til egentlige forhandlinger om den endelige aftale. Målet er, at resultatet til sidst skal godkendes gennem en bindende resolution i FN’s Sikkerhedsråd.
Dermed tegner aftalen et billede af en proces, der både skal dæmpe en akut konflikt og løse nogle af de mest fastlåste spørgsmål mellem USA og Iran. Men flere af de mest følsomme emner er stadig kun skitseret. Det gælder især sanktionernes tidsplan, håndteringen af det berigede uran og den praktiske kontrol med, om begge sider lever op til deres løfter.
Kilde: BBC og Ritzau.