Onsdag valgte det amerikanske finansministerium at genindføre de økonomiske sanktioner mod Francesca Albanese, der er FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder. Det er det seneste kapitel i en højspændt strid, der trækker tråde fra Washingtons kontorer til de internationale domstole i Haag.
Der gik kun en uge, fra Albanese blev fjernet fra sanktionslisten, til hun var tilbage på den igen. Det viser en officiel meddelelse fra Finansministeriet, som nyhedsbureauet Reuters har beskrevet. Det sker, efter en appeldomstol fredag valgte at suspendere en tidligere dommers blokering af sanktionerne.
En juridisk kastebold
Sagen om Francesca Albanese er efterhånden blevet en principiel kamp om både ytringsfrihed og udenrigspolitik. Inden onsdagens melding havde den føderale dommer Richard Leon ellers sat en midlertidig stopper for sanktionerne. Hans begrundelse var opsigtsvækkende: Han mente, at USA sandsynligvis krænkede Albaneses ytringsfrihed ved at straffe hende økonomisk for hendes kritik af Israels krigsførelse i Gaza.
Men den vurdering holdt ikke i appelretten. Her nåede tre dommere frem til, at Richard Leons beslutning skulle skrottes. Det gav den amerikanske administration grønt lys til igen at aktivere de økonomiske restriktioner mod den italienskfødte FN-ekspert. Dermed er Albanese tilbage i den juridiske kulde, som hun mødte første gang i juni sidste år.
Baggrunden for konflikten
Striden bunder i Albaneses arbejde som uafhængig ekspert for FN. Siden hun fik posten, har hun været en af de mest krasse kritikere af Israels politik i de besatte områder. Men det var især hendes krav om retsforfølgelse, der fik bægeret til at flyde over for amerikanerne.
Hun røg første gang på sanktionslisten i juni sidste år. Det skete, efter hun havde anbefalet, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) skulle rejse sager om krigsforbrydelser mod både israelske og amerikanske statsborgere. For USA, der altid har beskyttet Israel og selv står uden for ICC, blev det set som en direkte udfordring af landets interesser.
Hvad indebærer sanktionerne?
Det har store konsekvenser at havne på det amerikanske finansministeriums sorte liste. Typisk bliver alle ens værdier i USA indefrosset, og amerikanske borgere og firmaer må ikke længere handle med en. For en diplomat som Albanese kan det gøre alt fra rejser til helt almindelige bankforretninger utroligt besværlige, fordi banker verden over følger de amerikanske lister for ikke selv at få problemer.
Kritikerne mener, at USA bruger sin økonomiske magt til at true uafhængige FN-observatører. Omvendt mener tilhængerne, at det er et nødvendigt værktøj mod folk, der efter deres mening misbruger deres FN-mandat til politiske kampagner.
Det større perspektiv
Sagen mod Albanese står ikke alene. Den skal ses som en del af det anspændte forhold mellem USA og FN. Washington har længe kritiseret FN for at være partisk i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Ved at ramme en af de mest kendte rapportører sender USA et klart signal: Man accepterer ikke kritik af allierede eller krav om at få egne borgere for en international domstol.
Spørgsmålet om ytringsfrihed forsvinder dog næppe fra det amerikanske retssystem lige foreløbig. Selvom appeldomstolen nu har givet administrationen ret i første omgang, er diskussionen om, hvorvidt en regering må bruge sanktioner til at lukke munden på kritikere, langt fra slut. For Francesca Albanese betyder onsdagens melding dog, at hun nu skal passe sit arbejde under et massivt økonomisk pres fra verdens største supermagt.