Viktor Orbáns vej tilbage til posten som Ungarns premierminister er blevet væsentligt sværere. Mandag vedtog et stort flertal i parlamentet en forfatningsændring, der sætter en øvre grænse for, hvor længe en premierminister kan blive siddende.
Fremover kan en ungarsk regeringsleder højst sidde i otte år – svarende til to fulde valgperioder. Det betyder, at Orbán ikke kan vende tilbage som premierminister, hvis han ønsker det efter sit valgnederlag tidligere i år.
Det skriver AFP og Reuters. Også den nuværende premierminister, Péter Magyar, har omtalt beslutningen på Facebook.
Forfatningsændringen blev vedtaget med 135 stemmer for, 50 imod og seks, der hverken stemte for eller imod. Ifølge AFP kan ændringer af den ungarske forfatning gennemføres med et flertal på to tredjedele i parlamentet, og derfor er en folkeafstemning ikke nødvendig.
Beslutningen rammer ikke kun den tidligere regeringschef. Reglen kommer også til at gælde for Péter Magyar selv, som dermed højst kan genvælges én gang efter sin nuværende periode.
Ændringen var et centralt løfte fra Magyar under valgkampen. Han har argumenteret for, at meget lange perioder ved magten kan føre til svagere regeringsførelse og et politisk system, der i stigende grad bliver indrettet efter den siddende leder.
Netop det argument har været rettet mod Orbán, som i årevis er blevet mødt med kritik for at forsøge at indrette det politiske system, så det styrkede hans greb om magten.
Orbán sad som premierminister i 16 år fra 2010 til 2026, før han led et klart nederlag ved valget i april. Her vandt oppositionspartiet Tisza, ledet af Péter Magyar, stort over Orbáns parti Fidesz.
Valgsejren gav Magyar og hans parti et superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i parlamentet. Det har gjort det muligt for den nye regering hurtigt at gennemføre en af sine mest markante politiske ændringer.
Selv om Orbán tabte regeringsmagten, står han fortsat stærkt internt i Fidesz. Så sent som i weekenden blev han genvalgt som partileder med massiv opbakning. Hele 729 af 737 delegerede stemte på ham, og han havde ingen modkandidat.
Efter nederlaget i april blev der ellers sået tvivl om hans politiske fremtid, og flere tidligere støtter opfordrede ham til at trække sig tilbage. Men genvalget som partiformand viste, at han fortsat har stor kontrol over sit parti.
Fidesz har omvendt kritiseret den nye begrænsning. Partiet mener, at et loft på otte år kan begrænse vælgernes mulighed for frit at vælge den leder, de ønsker.
Ungarn har allerede en tidsbegrænsning på en anden toppost. Landets præsident, hvis rolle hovedsageligt er ceremoniel, kan kun vælges til to femårige perioder og kan dermed højst sidde i ti år.
Selv om ændringen nu er vedtaget, er processen ikke helt slut. Ifølge Politico skal lovforslaget sendes til underskrift hos Ungarns præsident, Tamás Sulyok. Han blev udpeget med støtte fra Orbáns parti.
Péter Magyar forsøger ifølge Politico i øjeblikket at få udskiftet Sulyok og andre embedsmænd, der blev udnævnt under Orbán, som led i en bredere omrokering i statsapparatet efter magtskiftet. Men præsidenten har afvist opfordringen til frivilligt at træde tilbage.
Hvis Sulyok vælger at sende lovforslaget tilbage til parlamentet, er det dog ikke nødvendigvis nok til at stoppe ændringen. Politikerne kan tilsidesætte hans indvendinger ved at vedtage forslaget igen ved en ny afstemning.
Dermed er der udsigt til, at Ungarn går ind i en ny politisk virkelighed, hvor ingen premierminister fremover kan opbygge samme lange regeringsperiode som Viktor Orbán gjorde. Samtidig understreger sagen, hvor hurtigt magtbalancen i landet har ændret sig efter valget i april.
Den nye regel kan dog i princippet ændres igen senere. Reuters skriver, at forfatningsændringen kan ophæves i fremtiden gennem endnu en ændring, hvis et tilstrækkeligt flertal i parlamentet ønsker det.