Ukraine nåede mandag en ny milepæl på vejen mod medlemskab af EU. På en regeringskonference i Luxembourg blev det første af seks forhandlingsområder formelt åbnet. Dermed går landet ind i en ny og mere konkret fase af optagelsesforløbet.
Beslutningen er det største fremskridt, siden Ukraine fik status som kandidatland i 2022. Og den kommer på et tidspunkt, hvor landet stadig kæmper mod Ruslands invasion og samtidig forsøger at holde reformtempoet oppe under krigen.
EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, kaldte beslutningen historisk efter mødet i Luxembourg.
“Vi har alle ventet på denne dag i lang tid. I dag er en dag, der bør fejres,” sagde hun på et pressemøde.
Ifølge Marta Kos er åbningen af det første område ikke kun vigtig for Ukraine, men også for resten af Europa. Hun pegede på, at et stærkt og frit Ukraine vil styrke den samlede europæiske sikkerhed. Og hun fremhævede samtidig, at de ukrainske myndigheder har gennemført EU-orienterede reformer, selv om landet står midt i en krig.
EU-Kommissionen vurderer løbende, om kandidatlande lever op til de krav, der skal være opfyldt, før nye dele af medlemskabsforhandlingerne kan åbnes. Kommissionen har tidligere vurderet, at Ukraine er klar til at åbne alle seks forhandlingsområder.
Men processen har alligevel været bremset politisk. Ungarns premierminister Viktor Orbán har længe blokeret for fremdriften i Ukraines EU-spor.
Dermed er der også skabt forventninger om, at de næste skridt kan komme ret hurtigt. EU-Kommissionen regner nu med, at medlemslandene allerede i juli vil godkende åbningen af de resterende fem forhandlingsområder.
For Ukraine er det ikke bare en teknisk beslutning i et langt forhandlingsforløb. Den bliver også set som en politisk bekræftelse på, at landet reelt bevæger sig mod medlemskab.
Ukraines vicepremierminister med ansvar for europæisk og euro-atlantisk integration, Taras Kachka, understregede efter mødet, at Kyiv nu forventer, at resten af processen fortsætter uden nye stopklodser.
“Vi forventer, at de næste skridt bliver taget omgående og uden forsinkelser. De resterende forhandlingsområder er klar til at blive åbnet,” sagde han.
Kachka gjorde samtidig klart, at timingen har stor betydning. Beslutningen kommer dagen efter, at Rusland gennemførte omfattende luftangreb med droner og missiler mod Kyiv. Angrebene beskadigede blandt andet Sofiakatedralen i den ukrainske hovedstad, som står på Unescos verdensarvsliste.
Netop derfor får EU-beslutningen også en symbolsk tyngde, der rækker ud over de formelle forhandlinger. For Ukraine handler medlemskabsperspektivet ikke kun om økonomi, lovgivning og institutionelle reformer, men også om geopolitisk tilhørsforhold og sikkerhed.
Åbningen af et forhandlingsområde betyder ikke, at medlemskab er lige om hjørnet. EU-optagelse er typisk en lang proces, hvor kandidatlande skal tilpasse lovgivning, institutioner og praksis til EU’s regelsæt på en lang række områder. Men når et område først åbnes, er det et tegn på, at EU vurderer, at landet har taget de nødvendige første skridt.
Mandagens beslutning viser derfor, at Ukraine er rykket fra et overordnet kandidatspor til en mere håndfast forhandlingsfase. Det giver både politisk momentum og et tydeligere billede af, at processen bevæger sig fremad trods krigen.
Også Moldova fik mandag åbnet sit første forhandlingsområde ved en separat regeringskonference i Luxembourg. De to lande følges tæt i EU-processen, blandt andet på grund af deres geografiske nærhed og den sikkerhedspolitiske situation i regionen.
At begge lande nu tager samme skridt frem mod medlemskab, sender et signal om, at EU ønsker at holde fast i udvidelsessporet mod øst, selv om det sker i en tid præget af krig, pres på Europas grænser og interne politiske uenigheder blandt medlemslandene.
For Ukraine bliver de kommende uger derfor afgørende. Hvis de sidste fem forhandlingsområder også bliver åbnet i juli, vil landet stå med et markant stærkere udgangspunkt på sin videre vej mod EU.