Det har længe været et ønske fra lægefaglige kredse, at danske mænd på 65 år systematisk bliver undersøgt for udposninger på hovedpulsåren – også kendt som abdominalt aortaaneurisme. Men de mænd, der havde håbet på en invitation til en forebyggende undersøgelse, må væbne sig med tålmodighed. På trods af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der går helt tilbage til 2022, er der ikke afsat midler på den kommende finanslov til at rulle programmet ud i hele landet.
Beslutningen om at udskyde screeningen vækker dyb bekymring blandt landets karkirurger. En udposning på hovedpulsåren fungerer ofte som en tikkende bombe i kroppen; den giver sjældent symptomer, før det er for sent. Når væggen i pulsåren bliver svag og giver efter for blodtrykket, kan den briste, hvilket medfører massive indre blødninger. For mange patienter er det ensbetydende med en dødsdom, da overlevelsesraten ved et brud er skræmmende lav.
Symptomerne du skal reagere på
Udfordringen ved denne specifikke lidelse er, at den er ekstremt lumsk. I de fleste tilfælde opdager patienten intet, før udposningen enten bliver fundet tilfældigt ved en anden undersøgelse, eller når den brister. Hvis det sidstnævnte sker, er symptomerne dog ikke til at tage fejl af. Patienter beskriver ofte pludselige, voldsomme og nærmest uudholdelige smerter i enten maven eller ryggen.
Det er netop disse akutte situationer, som karkirurgerne håber at undgå gennem screening. En simpel og smertefri ultralydsscanning af maven kan nemlig hurtigt afsløre, om pulsåren er udvidet. Ved at opdage tilstanden i tide kan lægerne holde øje med udviklingen eller operere forebyggende, før katastrofen indtræffer.
Ekspert: Fokusér på bekymring frem for systematik
Selvom de manglende midler til screening møder kritik, findes der også stemmer i det lægefaglige miljø, der maner til besindighed. Torben Jørgensen, der er læge, kirurg og tidligere professor, ser ikke nødvendigvis den manglende screening som en katastrofe for folkesundheden. Han mener, at vi bør flytte fokus fra systematiske tjek af raske borgere til en mere individuel tilgang.
”Det er bedre, at patienter opsøger læge, hvis de er bekymrede, end at sundhedsvæsnet opfordrer patienter uden symptomer til at komme til undersøgelse,” siger han.
Ifølge Torben Jørgensen er der en risiko for, at man ved systematiske screeninger sygeliggør mennesker, der ellers føler sig raske. Han påpeger desuden, at de videnskabelige studier, der ligger til grund for anbefalingerne om screening, efterhånden har mange år på bagen. Verden har ændret sig markant siden da; vi ryger mindre, og vores medicinske behandlingsmuligheder for blandt andet højt blodtryk og kolesterol er blevet væsentligt forbedret, hvilket i sig selv mindsker risikoen for farlige udposninger.
Hvad siger forskningen?
Spørgsmålet om, hvorvidt generelle helbredstjek overhovedet virker, er komplekst. Sidste år udgav Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en rapport, der kiggede nærmere på systematiske screeninger for hjerte-kar-sygdomme. Konklusionen var her, at generelle tjek af symptomfrie personer ikke ser ud til at have en mærkbar effekt på risikoen for at få en blodprop eller et slagtilfælde.
Udposninger på hovedpulsåren bliver dog ofte fremhævet som en undtagelse i denne sammenhæng, da man her har en meget konkret og målbar risiko, der kan afhjælpes kirurgisk. Men Torben Jørgensen fastholder, at man skal se på det store billede, når man prioriterer sundhedsvæsenets ressourcer.
”Det gør ikke meget for befolkningens sundhed,” siger han om effekten af et nationalt screeningsprogram for netop denne lidelse.
Lyt til din krop og dine nærmeste
Når nu den nationale screening lader vente på sig, hviler ansvaret i højere grad på den enkelte – og ikke mindst på de pårørende. Statistikkerne viser, at mænd generelt er dårligere end kvinder til at gå til lægen, når noget føles forkert. Her spiller ægtefæller og partnere en afgørende rolle.
Forskning indikerer, at personer i faste parforhold ofte får diagnosticeret sygdomme tidligere, simpelthen fordi partneren bemærker små ændringer i helbredet eller adfærden, som manden selv ignorerer. Hvis du oplever uforklarligt ubehag i maveregionen, eller hvis du er genetisk disponeret for hjerte-kar-sygdomme, er opfordringen klar: Tag en snak med din praktiserende læge.
Det handler ikke om at skabe unødig frygt, men om at reagere på reel bekymring. Sundhedsvæsenet er gearet til at håndtere de patienter, der henvender sig med symptomer, og en tidlig vurdering hos egen læge kan i sidste ende være det, der redder liv, mens de politiske diskussioner om screeningsprogrammer fortsætter.