Mens verdens opmærksomhed fortsat er rettet mod krigen i Ukraine, tegner en ny tysk analyse et stadig mørkere billede af den russiske økonomi.
En rapport fra Institut for Verdensøkonomi i Kiel vurderer, at situationen er mere alvorlig, end de officielle russiske nøgletal giver indtryk af. Ifølge analysen er væksten ved at miste fart, og økonomerne bag rapporten afviser ikke, at Rusland kan bevæge sig ind i en egentlig økonomisk krise.
Det er især kombinationen af flere problemer på én gang, der vækker bekymring. Rapporten peger på faldende indtægter fra olie og gas, mangel på arbejdskraft og et investeringsniveau, som uden for forsvarsindustrien næsten er gået i stå. Samtidig er store dele af den civile økonomi under pres.
Væksten ser svagere ud end de officielle tal
De tyske økonomer sætter spørgsmålstegn ved de russiske væksttal og vurderer, at selv en beskeden vækst på 0,4 procent i 2026 kan vise sig at være for optimistisk. Det peger på en økonomi, der ikke længere har den samme modstandskraft som tidligere under krigen.
Rapporten beskriver også, hvordan Ruslands handel med udlandet er faldet til det laveste niveau i 15 år. Det er et tydeligt tegn på, at sanktioner, handelsbarrierer og ændrede globale forbindelser fortsat rammer landet hårdt.
Selv om den russiske økonomi i perioder har vist, at den kan tilpasse sig vestlige sanktioner, vurderer økonomerne, at presset nu kommer fra så mange sider, at det bliver sværere at holde systemet stabilt. Det gælder især uden for de sektorer, der direkte understøtter krigsindsatsen.
Banker og kreditmarked kommer under pres
Et centralt punkt i analysen er udviklingen i det finansielle system. Her advarer rapporten om, at hurtig kreditvækst i sektorer med tilknytning til krigen kan skabe nye ubalancer.
Når lånene vokser hurtigt, samtidig med at mange virksomheder har svage regnskaber, stiger risikoen for problemer i banksektoren. Det kan i sidste ende lægge yderligere pres på en økonomi, der allerede kæmper med lavere eksportindtægter og svagere aktivitet i den civile del af erhvervslivet.
Rapporten peger dermed på, at udfordringerne ikke kun handler om statens indtægter, men også om den finansielle stabilitet internt i Rusland. Hvis banker og virksomheder bliver mere sårbare, kan det forstærke de økonomiske problemer i de kommende år.
Olie og gas er stadig Putins vigtigste livline
Selv om Rusland har forsøgt at lægge sin økonomi om under krigen, er olie- og gasindtægterne fortsat afgørende for statens økonomi og for finansieringen af krigen i Ukraine.
Her er udviklingen ifølge rapporten bekymrende for Kreml. Indtægterne fra olieeksport lå i april og maj næsten 30 procent lavere end på samme tidspunkt året før. Det betyder, at selv stigende oliepriser ikke har været nok til at vende udviklingen.
Det er en væsentlig pointe, fordi energiområdet fortsat er den vigtigste kilde til hård valuta og statsindtægter. Når netop den indtægtskilde svækkes, bliver det sværere for Rusland at opretholde både krigsudgifter og økonomisk stabilitet på hjemmefronten.
Reserverne bliver mindre
Rapporten fremhæver også, at Ruslands finansielle reserver er blevet markant mindre siden 2022. Ifølge analysen er mere end to tredjedele af reserverne allerede brugt.
Det begrænser statens muligheder for at afbøde nye økonomiske chok. Reserver fungerer normalt som en buffer i perioder med lavere eksportindtægter eller stigende udgifter, men når den buffer bliver mindre, bliver økonomien også mere sårbar.
Det er netop den udvikling, der får de tyske økonomer til at advare om, at et økonomisk sammenbrud ikke længere kan afvises. Vurderingen bygger ikke på ét enkelt tal, men på et samlet billede af svækket vækst, lavere handel, pressede banker og faldende energiindtægter.
Afhængigheden af Kina vokser
Samtidig bliver Rusland stadig mere afhængigt af Kina. Vestlige sanktioner har gjort det sværere for russiske virksomheder at skaffe teknologi, maskiner og elektronik fra traditionelle handelspartnere. Derfor spiller kinesiske virksomheder en stadig større rolle i den russiske økonomi.
Men den løsning er ikke uden problemer. Ifølge rapporten har kinesiske banker flere gange holdt igen med betalinger af frygt for amerikanske sanktioner. Det viser, at selv Ruslands vigtigste økonomiske partner ikke uden videre kan kompensere for tabet af adgang til vestlige markeder og finansielle systemer.
Afhængigheden af Kina giver derfor Rusland en ny livline, men også en ny sårbarhed. Hvis kinesiske aktører bliver mere forsigtige, kan det hurtigt få konsekvenser for russisk import, investeringer og betalingsstrømme.
Vesten kan øge presset
Rapportens forfattere vurderer, at udviklingen giver Vesten en mulighed for at lægge yderligere pres på Moskva. Hvis sanktioner og handelsrestriktioner bliver skærpet, kan det ramme netop de områder, hvor Rusland allerede viser tegn på svaghed.
Analysen peger dermed på, at den økonomiske front kan få større betydning i den samlede konflikt. Slagmarken i Ukraine er fortsat central, men bag frontlinjen kæmper Rusland ifølge de tyske økonomer med en økonomi, der bliver stadig mere anstrengt.
For Vladimir Putin er det en udvikling, der kan få stor betydning. Hvis olieindtægterne fortsætter med at falde, reserverne svinder yderligere ind, og banksektoren kommer under større pres, kan den økonomiske modstandskraft blive sat på en hård prøve i de kommende år.