Den tyske politiker Jens Spahn har besluttet at træde tilbage som gruppeformand for CDU/CSU’s fraktion i Forbundsdagen. Beslutningen kommer efter dage med intens kritik af hans valg om at blive far gennem en surrogatmor i USA – en praksis, der er forbudt i Tyskland.
Spahn, som er tæt allieret med tysk kansler Friedrich Merz, meddelte sin tilbagetrækning gennem et brev til partiets medlemmer i Forbundsdagen. Han havde forudgående informeret både Merz og CSU-formand Markus Söder om sin beslutning.
“Det er i de seneste dage blevet klart for mig, at min personlige lykke ved sammen med min mand at stifte familie og blive far ikke kan forenes med mit politiske embede,” skrev Spahn ifølge det tyske medie Bild.
Konflikten opstod, da det blev kendt, at Spahn og hans mand havde benyttet sig af surrogatmoderskab i USA for at få deres barn. Selvom det ikke er ulovligt i Tyskland at opfostre et barn født af en surrogatmor i udlandet, er selve surrogatmoderskabet forbudt i landet. Dette skabte en betydelig moralsk og politisk konflikt for Spahn.
Kritikere har påpeget det paradoksale i situationen: Spahn havde tidligere som sundhedsminister selv været modstander af surrogatmoderskab. CDU stemte på sit partikonvent i februar for at fastholde forbuddet mod surrogatmoderskab i Tyskland – en holdning, som Spahn tidligere havde støttet.
I sit brev til partimedlemmerne anerkendte Spahn netop denne spænding: “Spændingsfeltet mellem min private beslutning om at få et barn gennem surrogatmoderskab og den forståelige forventning til mig som formand for vores gruppe er blevet større, end jeg havde forventet.”
Spahn har hele tiden understreget, at han ikke har brudt nogen lov ved at få sit barn gennem surrogatmoderskab i USA. Alligevel førte nyheden til talrige krav fra partimedlemmer om hans tilbagetrækning, hvilket til sidst fik ham til at træffe beslutningen.
Tilbagetrækningen markerer en betydelig udvikling i tysk politik, hvor spørgsmål om privatlivets grænser og politisk integritet mødes. Sagen rejser også bredere spørgsmål om, hvorvidt politikeres personlige valg skal påvirke deres politiske karriere, især når disse valg ikke er ulovlige, men blot står i konflikt med deres partis officielle politik.