Interessen for Kongehuset fylder stadig meget hos danskerne, og derfor vækker det også opsigt, når offentligheden får adgang til personer, som normalt lever store dele af deres liv uden for rampelyset.
Det er netop udgangspunktet for TV 2’s nye dokumentarserie om grev Nikolai, hvor kanalen har fulgt ham gennem et helt år. Serien åbner døren til både hans private hverdag, hans arbejdsliv og en række særlige øjeblikke med familien.
Det gør dokumentaren bemærkelsesværdig i sig selv. Grev Nikolai har i årevis været en af de mest omtalte unge personer i den kongelige familie, men han har samtidig holdt en vis afstand til offentligheden. Derfor er det usædvanligt, at et dansk medie får så lang og tæt adgang.
Allerede i seriens første afsnit bliver seerne inviteret indenfor i situationer, som normalt ikke når ud til offentligheden. Kameraerne følger blandt andet forberedelserne til prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag, hvor grev Nikolai og grev Felix gør sig klar, mødes og deler små glimt fra familiens interne liv.
Det er især de konkrete detaljer, der giver serien værdi. Dokumentaren viser blandt andet arvestykker fra prins Henrik, julegaver fra dronning Margrethe og overvejelser om, hvordan man bedst undgår unødig opmærksomhed ved kongelige arrangementer. Den slags scener giver et sjældent indblik i en verden, som ellers ofte fremstår nøje afgrænset og ceremoniel set udefra.
Samtidig følger serien også grev Nikolai uden for de royale rammer. Seerne kommer med på hans arbejde i Dansk Industri, til modelopgaver og til møder med både agent og modelbureau. Dermed tegner dokumentaren et bredere billede af en ung mand, der forsøger at balancere et kendt efternavn med et mere almindeligt arbejdsliv.
Netop den dobbelte position er en af seriens mest interessante styrker. På den ene side viser den en person med adgang til en helt særlig familie og tradition. På den anden side skildrer den en hverdag, hvor karrierevalg, arbejdsopgaver og offentligt pres også fylder.
Men selv om serien giver mere adgang end tidligere, er det ikke alle, der oplever den som helt nærgående. B.T. skriver i en anmeldelse, at dokumentaren også har et problem: Flere scener virker så veltilrettelagte, at spontaniteten går tabt.
Det gælder ifølge anmeldelsen blandt andet samtaler med grevinde Alexandra og grev Nikolais kæreste, Benedikte Thoustrup. Her fremstår dialogen flere steder så gennemtænkt, at seeren kan sidde tilbage med en fornemmelse af, at de mest følsomme lag stadig ligger uden for kameraets rækkevidde.
Den vurdering bliver særligt relevant, når serien berører et af de mest omtalte emner i grev Nikolais offentlige liv: titelændringen i 2022. Dengang mistede han sin prinsetitel som følge af dronning Margrethes beslutning om at ændre titlerne for prins Joachims børn.
Det er et emne, der stadig vækker interesse, fordi beslutningen skabte stor debat og satte fokus på forholdet mellem tradition, modernisering og familiens interne dynamik. I dokumentaren forholder grev Nikolai sig til situationen med ordene:
“Men som med alt andet her i livet prøver jeg at få det bedste ud af tingene og se det i et positivt lys. Jeg er i gang med at finde min egen vej her i livet med den rolle og de vilkår, jeg har nu.”
Udtalelsen giver et sjældent indblik i, hvordan han selv vælger at beskrive perioden efter titelændringen. Men det er også netop her, dokumentaren ifølge B.T.s anmeldelse efterlader et tomrum. For selv om ordene er åbne nok til at pege på en personlig proces, giver de ikke et fuldt svar på, hvordan beslutningen reelt har påvirket ham.
Det er i spændet mellem det, seerne faktisk får lov at se, og det, der stadig kun anes under overfladen, at serien finder sin spænding. Dokumentaren viser en ny side af grev Nikolai, fordi den følger ham tættere og bredere end tidligere. Men den viser også grænsen for, hvor meget et medlem af den kongelige familie – eller en person tæt på den – ønsker at dele.
For mange seere vil det i sig selv være nok til at gøre serien seværdig. Adgangen til de små detaljer, de familiære øjeblikke og arbejdslivet uden for de royale pligter er usædvanlig i dansk tv. For andre vil oplevelsen være, at den største historie måske stadig ligger lige uden for billedet.
Dermed står dokumentaren som et sjældent kig bag kulisserne – men også som en fortælling, hvor kontrollen over, hvad offentligheden får lov at se, stadig spiller en tydelig rolle.