Grønland er dansk. Det er ikke til forhandling. Alligevel har Donald Trump igen slået fast, at han forventer, at USA vil have operationel kontrol over øen inden 2029. Det skete i et radioprogram i sidste uge og er blot den seneste i en lang række udtalelser, hvor den amerikanske præsident har gjort det klart, at han ser Grønland som en pris, der skal erobres.
Det er ikke første gang. Trump har gennem længere tid luftet ideen om amerikansk kontrol over Grønland – en tanke, der møder massiv modstand fra Danmark og Grønlands befolkning. Men hver gang han gentager det, bliver det sværere at afvise som løs snak. Det tvinger Danmark til at tænke strategisk om, hvordan vi skal forholde os til en stormagt, der ikke helt har accepteret grænserne for, hvad der er muligt.
Spørgsmålet er ikke, om Trump kan få Grønland. Det kan han ikke. Men hans insisteren på det afslører noget vigtigere: en amerikansk tilgang til geopolitik, hvor traditionelle alliancer og international ret bliver sekundære over for nationale interesser. Og det har konsekvenser for Danmark.
Når udenrigspolitik påvirker hjemmepolitikken
Her kommer det centrale budskab ind: Danmark kan ikke løse sine migrationspolitiske udfordringer uden at tænke på, hvordan det hænger sammen med vores udenrigspolitik. Det lyder måske abstrakt, men det er helt konkret.
Hvis Danmark skal gennemføre migrationspolitiske ændringer, der faktisk virker og bliver til noget, skal det ske i overensstemmelse med international jura og med opbakning fra andre lande. Det er ikke bare et spørgsmål om at være pæn – det er et spørgsmål om effektivitet. En dansk migrationspolitik, der bryder med internationale normer eller isolerer os fra vores allierede, bliver ikke til noget. Den bliver blot en symbolsk gestus, der svækker vores position uden at løse problemerne.
Men når USA samtidig signalerer, at det ikke respekterer grænserne for, hvad der er muligt – når en amerikansk præsident kan tale om at overtage Grønland uden at blive mødt med alvorlige konsekvenser – så undermineres hele det internationale regelværk, som Danmark er afhængig af.
En mulighed i usikkerheden
Der er dog også en anden side af medaljen. Netop fordi verden er usikker, og fordi USA under Trump signalerer en mere uforudsigelig tilgang til alliancer, åbner det også døre. Danmark har mulighed for at gennemføre migrationspolitiske ændringer i den kommende tid – men kun hvis vi gør det rigtigt.
Det betyder, at vi skal være strategiske. Vi skal arbejde med andre europæiske lande, vi skal respektere international jura, og vi skal være klare på, hvad vi ønsker at opnå. En dansk migrationspolitik, der er forankret i europæisk samarbejde og international ret, bliver meget sværere at angribe eller underminere end en politik, der står alene.
Samtidig betyder det også, at Danmark ikke kan tillade sig at blive trukket ind i amerikanske geopolitiske spil. Hvis vi skal bevare vores troværdighed og vores evne til at påvirke udviklingen, må vi ikke acceptere, at Grønland bliver en handelsvare i større magtkampe. Det ville ikke bare være et slag mod dansk suverænitet – det ville også svække vores position, når vi skal forhandle om alt muligt andet.
Tilbage til virkeligheden
Trump vil ikke få Grønland. Men hans insisteren på det er en påmindelse om, at verden ikke længere kan tages for givet. Danmark må derfor være både fast og smart. Fast på, hvad der ikke er til forhandling – vores territorium, vores værdier, vores internationale forpligtelser. Men også smart på, hvordan vi bruger den tid, vi har, til at styrke vores position og gennemføre de ændringer, vi mener er nødvendige.
Det betyder, at udenrigspolitik og migrationspolitik ikke kan være adskilte projekter. De må hænge sammen. Og det betyder også, at vi må være meget bevidste om, at hver gang vi træffer en beslutning derhjemme, har det konsekvenser for vores plads i verden – og omvendt.
Danmark er ikke en stormagt. Men vi er en lille nation med stor indflydelse, fordi vi respekteres for at holde fast i vores værdier og for at være pålidelige samarbejdspartnere. Det er vores styrke. Og det er præcis det, vi må passe på ikke at miste, når verden bliver mere uforudsigelig.