Donald Trump sender endnu en gang chokbølger gennem den globale handel. Fredag meldte han ud på sit sociale medie, Truth Social, at han planlægger at hæve tolden på biler og lastbiler fra EU til 25 procent. Og det skal gå stærkt. Hvis han gør alvor af truslen, sker det allerede i næste uge. Det efterlader de europæiske politikere med ryggen mod muren og meget kort tid til at reagere.
Anklager om brudte aftaler
Udmeldingen er en direkte anklage mod EU. Trump skriver i sit opslag, at unionen ikke har overholdt den handelsaftale, man ellers var blevet enige om. Men han nævner ikke med et ord, hvilke specifikke dele af aftalen han mener, EU har brudt. De manglende detaljer skaber usikkerhed om, hvorvidt der er tale om reelle problemer eller bare et taktisk spil fra præsidentens side.
Trump gør det dog klart, at der findes en vej udenom de nye afgifter. Hvis bilerne bliver produceret på amerikansk jord, slipper de for den høje told. Det ses som et klart forsøg på at tvinge de europæiske bilproducenter til at flytte mere af deres produktion til USA for at beskytte amerikanske arbejdspladser.
Et opgør med sommerens aftale
Truslen er et voldsomt brud med den handelsaftale, som EU og USA landede så sent som i sommeren 2025. Dengang blev man enige om et toldloft på biler og bildele fra EU på 15 procent. Det var ifølge nyhedsbureauet AFP markant lavere end de 25 procent, som mange af USA’s andre handelspartnere må betale, og det blev dengang set som en stor diplomatisk sejr for EU.
Men det har været en tung proces at få aftalen helt i mål. Selvom et flertal i EU-Parlamentet sagde ja i marts, mangler den endelige godkendelse stadig, da der fortsat skal forhandles med de enkelte medlemslande. Det er tilsyneladende denne langsommelige proces, der nu har fået bægeret til at flyde over for den amerikanske præsident.
Vrede reaktioner fra Bruxelles
Svaret fra EU faldt prompte. Bernd Lange, der er formand for handelsudvalget i EU-Parlamentet, lægger ikke fingrene imellem i sin kritik. Han mener, at Trumps ageren skader det transatlantiske forhold fundamentalt.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtaler Bernd Lange, at udmeldingen “demonstrerer, hvor utroværdig USA er”. Det tyske parlamentsmedlem opfordrer samtidig til, at EU svarer igen med stor beslutsomhed over for de amerikanske trusler.
Tyskland og Danmark i skudlinjen
Det er især Tyskland, der står til at få en mavepuster, hvis toldforhøjelsen bliver til virkelighed. Den tyske økonomi lever i høj grad af sin massive bileksport, og USA er et af de vigtigste markeder for mærker som Volkswagen, BMW og Mercedes-Benz. En toldstigning til 25 procent vil gøre de europæiske biler markant dyrere for de amerikanske forbrugere og ramme salget hårdt.
Herhjemme følger erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) også situationen tæt. Seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard ser Trumps udmelding som et forsøg på at lægge maksimalt pres på EU i de igangværende forhandlinger. Han påpeger dog, at man før har set lignende trusler fra præsidentens side, som ikke altid er blevet ført ud i livet.
I en kommentar til Ritzau lyder det fra Peter Bay Kirkegaard: “Men han (Trump, red.) er jo efterhånden blevet kendt for at fremsætte trusler, som ikke nødvendigvis effektueres. Så lad os nu se.”
En historik med toldkrige
Det er langt fra første gang, at Donald Trump bruger toldsatser som et politisk våben. Allerede i foråret 2025 rystede han den globale handel med en række forhøjede toldsatser mod flere lande. Siden da har forholdet mellem USA og EU været præget af gentagne trusler, blandt andet i forbindelse med diskussioner om Grønland og forskellige handelsaftaler.
Tidligere har det juridiske system dog sat en kæp i hjulet på nogle af præsidentens planer. En dom fra den amerikanske højesteret underkendte tidligere det juridiske grundlag for en stor del af de oprindelige toldforhøjelser. Det tvang administrationen til at tænke om. Spørgsmålet er nu, om Trump denne gang har fundet en juridisk farbar vej, eller om det amerikanske retssystem igen vil spænde ben for de vidtgående handelsplaner.