Donald Trump skruer nu for alvor op for planerne om at mindske USA’s militære fodaftryk i Europa. Under et pressemøde i Florida slog præsidenten fast, at den varslede hjemsendelse af soldater fra de tyske baser kun er begyndelsen. Det bliver en langt større omlægning, end man hidtil har troet.
Meldingen kommer i direkte forlængelse af de planer, som Pentagon netop har lagt frem. Fredag lød det ellers fra officielle kilder, at man ville trække 5.000 soldater hjem. Men det tal er slet ikke nok, hvis man spørger præsidenten selv.
– Vi vil skære kraftigt ned, og vi skærer langt mere end 5.000, siger Donald Trump ifølge Reuters.
Ingen ved, hvor mange der skal hjem
Præsidenten var klar i mælet om retningen, men han satte ikke tal på, præcis hvor mange tusinde soldater der skal pakke deres grej og forlade Tyskland. Den uklarhed skaber stor usikkerhed hos både allierede og militære eksperter, der nu forsøger at gennemskue, hvad det betyder for sikkerheden i Europa.
Pentagons talsmand, Sean Parnell, havde ellers lagt en plan for de første 5.000 soldater. Her var forventningen, at de ville være ude inden for et halvt til et helt år. Men med Trumps seneste udmelding er det nu usikkert, om tidsplanen overhovedet holder. Måske skal det hele gå endnu stærkere.
Beslutningen om at skære ned i Tyskland møder modstand flere steder. Selv internt i det republikanske parti er der skepsis over for præsidentens linje. Flere ser det som en svækkelse af NATO og en unødig risiko i en tid, hvor det geopolitiske klima i forvejen er højspændt.
Kritik fra egne rækker
Særligt to tunge navne i Kongressens forsvarsudvalg har markeret sig som modstandere. Senator Roger Wicker og Mike Rogers fra Repræsentanternes Hus har i en fælles udtalelse udtrykt dyb bekymring over de signaler, USA sender til omverdenen.
De to politikere lægger ikke fingre imellem, når de vurderer, hvem der vinder på et svækket amerikansk nærvær i Europa. De mener, at en omfattende tilbagetrækning “sender et forkert signal til Vladimir Putin”.
Kritikken skal ses i lyset af, at USA under præsident Joe Biden ellers skruede markant op for antallet af soldater efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Dengang var de amerikanske tropper garant for stabilitet, men den linje gør Trump nu op med.
Forholdet er iskoldt
Forholdet mellem USA og Tyskland har længe været anspændt, og de seneste begivenheder har kun gjort kløften dybere. En del af forklaringen skal findes i Mellemøsten, hvor USA’s tætte samarbejde med Israel om angreb på Iran har skabt vrede i Berlin.
De første angreb mod Iran fandt sted den 28. februar, og siden da har det diplomatiske forhold været under pres. Trump har tidligere luftet muligheden for at trække soldater ud som et direkte svar på udtalelser fra den tyske forbundskansler, Friedrich Merz.
Kansleren har blandt andet sagt, at Iran “ydmyger” USA i de fastlåste fredsforhandlinger. Det faldt præsidenten for brystet. For Trump ligner de amerikanske soldater i Tyskland efterhånden mest af alt et forhandlingskort, han kan bruge til at presse de europæiske allierede.
Slut med titusindvis af soldater?
For at forstå omfanget skal man kigge på tallene. Ved udgangen af 2025 var der registreret 36.436 aktive amerikanske soldater på tysk jord. Det gør landet til en af de absolut vigtigste baser for USA uden for deres egne grænser.
Hvis Trump gør alvor af truslen om at trække “langt flere” end 5.000 soldater hjem, vil det ændre alt for den militære infrastruktur i Europa. Det handler ikke kun om støvler på jorden, men også om de store logistiske knudepunkter og kommandoenheder, der ligger i Tyskland.
Spørgsmålet er nu, hvordan resten af NATO vil reagere. En markant amerikansk retræte efterlader et tomrum, som de europæiske lande selv skal udfylde, hvis de vil bevare det nuværende forsvarsniveau. Verden venter nu på de konkrete tal fra Det Hvide Hus, som kommer til at tegne det fremtidige sikkerhedskort.