Præsident Donald Trump skruer nu yderligere op for den økonomiske krig mod Iran. Ifølge kilder tæt på den amerikanske administration har præsidenten givet sine rådgivere besked på at forberede en markant forlængelse af blokaden af de iranske havne. Det er et afgørende skridt i en konflikt, der allerede har sendt rystelser gennem både verdensøkonomien og det politiske landskab i USA.
Det er avisen Wall Street Journal, der natten til onsdag bringer oplysningerne frem. Meldingerne bygger på udtalelser fra unavngivne embedsmænd, som har fulgt de strategiske overvejelser bag de lukkede døre i Det Hvide Hus.
Strategisk valg i Situation Room
Ifølge kilderne slog Trump beslutningen fast under et møde i det topsikrede Situation Room. Her mødtes præsidenten mandag med sine øverste sikkerhedsrådgivere for at lægge kursen for de næste skridt i den fastlåste situation. Konklusionen var ikke til at tage fejl af: USA fortsætter med at lægge maksimalt pres på Irans økonomi og olieeksport ved fysisk at forhindre skibe i at sejle til og fra landets havne.
Valget af en forlænget blokade bunder i en kold beregning af risikoen. Præsidenten vurderede angiveligt, at andre muligheder – som nye luftangreb eller en fuldstændig tilbagetrækning – ville være langt farligere, både politisk og militært. Ved at holde fast i blokaden forsøger administrationen at tvinge Iran til forhandlingsbordet uden at starte en egentlig krig på landjorden.
Prisen betales ved benzinpumpen
Men selvom blokaden bliver set som det mindst risikable militære greb, koster den dyrt på hjemmefronten. Konflikten og de afbrudte forsyningskæder har sendt benzinpriserne på himmelflugt. Det er en udvikling, der rammer de amerikanske forbrugere direkte på pengepungen og skaber politisk modvind for præsidenten.
Trumps popularitet blandt vælgerne er derfor dykket til et nyt lavpunkt. Amerikanerne er trætte af de økonomiske konsekvenser af hans udenrigspolitik, men indtil videre ser det ikke ud til, at de dårlige målinger får præsidenten til at ryste på hånden over for styret i Teheran.
En fastlåst konflikt siden februar
Konflikten brød ud den 28. februar. Siden da har Iran stort set lukket for al civil skibstrafik i det strategisk vigtige Hormuzstræde, og det har skabt kaos på det globale oliemarked. Selvom USA og Iran tidligere i april blev enige om en våbenhvile, der siden er blevet forlænget, er en rigtig fredsaftale stadig langt væk.
De diplomatiske forsøg på at løse krisen har indtil videre været forgæves. Tidligere på måneden mødtes en iransk delegation med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i Pakistans hovedstad, Islamabad. Men trods de tunge navne ved bordet kom der intet gennembrud.
Nyt forslag fra Iran møder skepsis
Søndag kunne mediet Axios så rapportere, at Iran har sendt et nyt forslag til USA gennem pakistanske mæglere. Planen går ud på at genåbne Hormuzstrædet og stoppe krigshandlingerne, men med en væsentlig betingelse: De følsomme forhandlinger om landets atomprogram skal udskydes.
Og netop det punkt er en rød klud for Trump-administrationen. Præsidentens erklærede mål er at bremse Irans atomprogram, så de aldrig får fingrene i atomvåben. Selvom Iran bliver ved med at påstå, at programmet kun er til civilt brug, er mistilliden i Washington total. Under mandagens møde med sine rådgivere gjorde Trump det klart, at han ser det iranske forslag som et forsøg på at købe sig tid, og at Iran ikke har tænkt sig at finde en reel løsning.
Med beslutningen om at forlænge blokaden ser det ud til, at den kolde krig mellem de to lande fortsætter med fuld styrke. Imens holder resten af verden vejret og holder øje med både oliepriserne og sikkerheden i Mellemøsten.