Donald Trump holder ikke igen i sin seneste bredside mod Iran. Søndag aften dansk tid greb den amerikanske præsident til tasterne på sit sociale medie, Truth Social, for at sende en klokkeklar besked til præstestyret i Teheran. Budskabet er ikke til at tage fejl af: De iranske betingelser for at stoppe krigen bliver fejet direkte af bordet.
Vidtgående krav fra Teheran
Trump kalder de iranske krav for »fuldstændig uacceptable«. Reaktionen kommer efter et iransk udspil, der ifølge Reuters og iranske statsmedier er spækket med vidtgående krav til USA. Iranerne vil blandt andet have fuld sikkerhed for skibsfarten i det strategisk vigtige Hormuzstræde, garantier mod nye amerikanske angreb og en total ophævelse af de sanktioner, der i årevis har kvalt landets økonomi.
Men det stopper ikke der. Iran kræver også, at krigen stopper på alle fronter – med en særlig henvisning til Libanon. Mest opsigtsvækkende er dog kravet om, at USA skal betale økonomisk erstatning for de skader, krigen har forårsaget. Det er hele denne pakke, Trump nu skyder ned i usædvanligt skarpe vendinger.
Anklager om 47 års dobbeltspil
I et længere opslag på Truth Social trækker Trump de historiske linjer helt tilbage til den islamiske revolution i 1979. Han anklager styret for at have ført verdenssamfundet bag lyset i 47 år. Ifølge præsidenten har Iran bevidst ladet USA vente, mens de i kulissen har støttet angreb på amerikanske statsborgere.
Trump peger på alt fra vejsidebomber til styrets behandling af egne borgere som bevis på deres sande ansigt. Han hævder i opslaget, at Iran for nylig har dræbt 42.000 ubevæbnede demonstranter, og anklager ledelsen i Teheran for at have gjort grin med USA. Men den tid er forbi, lyder det fra præsidenten.
»De kommer ikke til at grine længere!«, skrev han tidligere på aftenen.
Eskalering trods våbenhvile
Konflikten eskalerede for alvor den 28. februar, da USA og Israel indledte en massiv bølge af angreb mod iranske mål. Trump har hele tiden holdt fast i, at angrebene er nødvendige, fordi Iran forsøger at udvikle atomvåben. Det ser USA som en direkte trussel mod stabiliteten i hele regionen. Målet er klart: De iranske atomanlæg skal pilles fra hinanden.
Selvom Pakistan mæglede en våbenhvile på plads i starten af april, har det været småt med freden. Både til lands og til vands har der været gentagne sammenstød, og Hormuzstrædet er igen blevet et farligt brændpunkt. Tidligere på ugen angreb USA to iranske tankskibe i Omanbugten. Det fik straks den iranske revolutionsgarde til at true med hævnangreb mod amerikanske mål i hele Mellemøsten.
Torsdag røg retorikken endnu et hak op, da den iranske militærledelse beskyldte USA for at bryde våbenhvilen med et angreb på en olietanker. Men Trump har en helt anden udlægning af sagen. På Truth Social beskriver han, hvordan tre amerikanske missilfartøjer blev beskudt, da de sejlede gennem Hormuzstrædet. Men på trods af de direkte kampe fastholder præsidenten, at våbenhvilen formelt set stadig holder.
Trumps kontante nej til de iranske krav efterlader diplomatiet i et tomrum. Mens præsidenten venter på et udspil, han rent faktisk kan acceptere, tager de militære spændinger til. Forhandlingerne om en holdbar løsning virker lige nu mere fastlåste end nogensinde. Ingen af parterne ser nemlig ud til at rykke sig en tøddel, når det gælder de helt store knaster: atomprogrammet og de økonomiske sanktioner.