Donald Trump har slået fast, at USA ikke vil angribe Iran før midtvejsvalget den 3. november – selv om Pentagon ifølge amerikanske medier har udarbejdet planer for massive militære operationer mod landet.
Løftet kommer, efter at flere amerikanske medier denne uge har rapporteret, at det amerikanske militær har modtaget ordre til at forberede sig på umiddelbare storkrigslignende operationer mod Iran, hvis regeringen giver tilladelse.
“Jeg vil gøre det klart for alle: Selvom Iran er i meget dårlig forfatning, vil vi ikke angribe Iran på noget tidspunkt før valget den 3. november,” skrev Trump på sin Truth Social-platform.
Trumps tidligere løfter holdt ikke
Men Trumps ord har vægt mod hans handlinger. Da USA og Israel første gang angreb Iran den 28. februar, sagde Trump dagen før, at han endnu ikke havde truffet beslutning om angreb – samtidig med at der fandt intensive forhandlinger sted med Iran. Et år tidligere angreb USA Iran efter Israels 12-dages krig i juni 2025, selvom Trump havde lovet at bekendtgøre en beslutning “om to uger”.
Faktum er, at Trump denne gang skal løfte en vanskelig balancegang: Befolkningen er delt og modstanden til krigen er massiv hjemme i USA. En Pew Research-undersøgelse fra denne uge viser, at hele 65 procent af amerikanerne afviser hans håndtering af Iran-krigen. Benzin- og fødevarepriserne er steget dramatisk siden krigens start for otte måneder siden.
Republikanerne frygter vælgernes vrede
Selv blandt Trumps egne vælgere ser man sprækker. Kun 30 procent af hans tilhængere siger sig begejstrede for at stemme ved midtvejsvalget, sammenlignet med 48 procent blandt demokratiske vælgere. Omkring 13 procent af Trumps egne fra 2024 er ubeslutsomme om, hvem de skal stemme på ved kongressvalget.
For Trump og Republikanerne er billedet klart: En angrebsbølge nu kunne koste dem stemmer. Der er derfor god grund til at vente med nye militære operationer til efter valget – når vælgernes gunst ikke længere betyder noget.
Militærbygningen tyder på, at sådan planlægges det også. USA har i de seneste uger usendt omkring 7.000 søfolk og 2.000 marinesoldater til Mellemøsten. Truppestyrken i regionen når dermed op på 20.000 mand, suppleret med hundredvis af fly og mindst tre hangarskibsgrupper.
Krig efter valget er sandsynlig
Trump har allerede givet flere hints om, hvad der venter efter 3. november. På en republikansk konvention i september sagde han, at konflikten “vil afsluttes omgående efter valget”. I et interview med Time Magazine for to uger siden tilføjede han, at det ville være “muligt” at øge bombningen mod Iran efter valget, uden dog at give nærmere detaljer.
Analytikere tolker Trumps kommunikation som en dobbeltbeskrivning: På den ene side skal løfterne om ikke at angribe nu berolige amerikanerne ved stemmeboksen. På den anden side advarer udsagnet Iran og signalerer, at aggression venter bagefter.
En eventuel valgejor for Trump vil sandsynligvis blive tolket som grønt lys for nye angreb. Men selv en valgfejl på republikanernes side kan få Trump til at eskalere – han har intet at tabe politisk, da han ikke er berettiget til at stille op til næste præsidentvalg.
Forhandlinger mellem USA og Iran er ikke helt døde. De to lande underskrev i juni en våbenstilstand, der hurtigt kollapsede over stridigheder om kontrollen af Hormuzbugten. Iran har foreslået nye betingelser for at genåbne bugten, herunder sanktionslettelser og frosne aktiver – forslag USA hidtil har afvist. Ifølge Irans udenrigsminister Abbas Araghchi arbejder Iran dog på en modproposition til Washington.