Mandag morgen skydes en omfattende og risikabel operation i gang i et af verdens mest sprængfarlige farvande. USA har besluttet at indsætte en massiv militærstyrke for at hjælpe de hundredvis af handelsskibe, der lige nu ligger strandet i Hormuzstrædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.
Beslutningen kommer direkte fra præsident Donald Trump. På sit sociale medie, Truth Social, skriver han, at operationen begynder mandag morgen lokal tid. Ifølge præsidenten er det en nødvendig indgriben, efter at adskillige lande har tryglet USA om hjælp til at få deres skibe ud af den strategisk vigtige flaskehals.
En humanitær nødvendighed
For de mange søfolk ombord på de strandede skibe er situationen nu kritisk. Det melder de amerikanske myndigheder. Efter uger i total stilstand er flere skibe ved at løbe tør for helt basale ting som mad og andre vigtige forsyninger. Derfor kalder Trump indsatsen for en humanitær aktion, der skal sikre de uskyldige parter, som er endt som gidsler i den storpolitiske konflikt.
I sit opslag på Truth Social uddyber præsidenten, hvorfor han sender militæret ind i det følsomme område:
– Skibenes bevægelse har udelukkende til formål at frigøre mennesker, virksomheder og lande, som absolut intet har gjort forkert – de er bare ofre for omstændighederne, skriver Trump i opslaget.
Massiv militær tilstedeværelse
Selvom operationen bliver beskrevet som humanitær og defensiv, er der tale om en magtdemonstration af de helt store. Den amerikanske centralkommando, CENTCOM, bekræftet detaljerne omkring missionen og slår fast, at USA ikke overlader noget til tilfældighederne.
For at sikre skibenes frie passage sender det amerikanske militær både krigsskibe, over 100 fly og hele 15.000 soldater afsted. Målet er ifølge CENTCOM at genoprette den frie sejlads og beskytte handelsskibene mod angreb eller forhindringer på vej ud af strædet. Det er en mission, der kræver ekstrem præcision, da farvandet er både snævert og politisk sprængfarligt.
Baggrunden for blokaden
Krisen i Hormuzstrædet eskalerede for alvor den 28. februar, da USA og Israel gik i krig mod Iran. Det fik øjeblikkeligt det iranske styre til at lukke for det meste af skibstrafikken gennem strædet, hvilket lammede en af verdens vigtigste ruter for transport af energi.
Tal fra efterretningsfirmaet AXSMarine understreger omfanget af blokaden. Da krigen brød ud, befandt der sig over 1100 kommercielle fartøjer i området, og i slutningen af april var mere end 900 handelsskibe stadig fanget i Den Persiske Golf. Den manglende trafik har ramt verdensøkonomien hårdt, og energipriserne er skudt i vejret, da en enorm del af verdens olie og naturgas normalt fragtes netop her.
Forsigtig optimisme trods stilstand
Selvom der blev indgået en midlertidig våbenhvile i starten af april, har de diplomatiske forhandlinger længe stået i stampe. Delegationer fra USA og Iran mødtes i Pakistans hovedstad, Islamabad, men siden da har der været langt mellem de egentlige gennembrud – indtil nu.
Donald Trump lufter i sit seneste opslag en vis optimisme og skriver, at der i øjeblikket er “meget positive drøftelser” i gang med Iran. Det bliver bakket op af meldinger fra det iranske indenrigsministerium. De oplyste søndag, at USA har reageret på et fredsudspil med 14 punkter, som er blevet leveret via pakistanske mæglere.
Præsidenten understreger, at mandagens operation også er i Irans interesse for at få normaliseret forholdene i regionen:
– For Irans, Mellemøstens og USA’s skyld har vi fortalt disse lande, at we leder deres skibe sikkert ud af disse indskrænkede farvande, så de frit og effektivt kan fortsætte deres forretning, skriver Trump.
Nu følger hele verden spændt med i, om mandagens operation kan gennemføres uden at antænde nye kampe i det skrøbelige område, og om det kan være det første skridt mod en varig løsning på konflikten.