Den amerikanske præsident, Donald Trump, har iværksat en omfattende offensiv mod de globale lægemiddelproducenter. Formålet er klart: Priserne på receptpligtig medicin i USA skal markant ned, og produktionen skal flyttes tilbage til amerikansk jord. For at nå dette mål tøver præsidenten ikke med at tage drastiske midler i brug, herunder trusler om en massiv toldmur.
Torsdag kom det frem via embedsmænd fra Det Hvide Hus, at administrationen nu truer med en told på 100 procent på lægemidler. Denne økonomiske sanktion vil blive aktiveret, medmindre producenterne indgår konkrete aftaler om enten at sænke deres priser eller etablere produktion i USA. Meldingen sender et rystende signal gennem en branche, der længe har nydt godt af det amerikanske marked som en af deres primære indtægtskilder.
Strategien fra Trumps side er todelt. Ved at kræve lavere priser forsøger han at imødekomme en af de største bekymringer hos de amerikanske vælgere: de tårnhøje udgifter til sundhed og medicin. Samtidig taler kravet om lokal produktion direkte ind i præsidentens overordnede politiske dagsorden om at styrke amerikansk industri og skabe arbejdspladser i USA.
Novo Nordisk i begivenhedernes centrum
For den danske medicinalgigant Novo Nordisk er presset fra Washington en mærkbar virkelighed. Selskabet har været i direkte dialog med Trump-administrationen og indgik i februar en aftale, der skal sikre billigere adgang til deres produkter. Aftalen fokuserer specifikt på diabetes- og fedmemedicin, som er nogle af de mest efterspurgte og debatterede præparater på det amerikanske marked.
Præsentationen af denne aftale fandt sted under stor bevågenhed i Det Hvide Hus den 6. februar. Her kunne man se Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, stå side om side med præsidenten, hvilket understregede sagens alvor og selskabets villighed til at samarbejde under de nye politiske vinde. Novo Nordisk var dog ikke alene om at bøje sig for kravene; deres store amerikanske konkurrent Eli Lilly var ligeledes en del af den samlede aftale.
Aftalen har et socialt sigte, da den primært skal øge adgangen til behandling for personer over 65 år samt borgere med lav indkomst. Men samarbejdet har også en tung økonomisk slagside for det danske selskab. Som en del af forpligtelsen har Novo Nordisk indvilliget i at øge sine investeringer i USA med ti milliarder dollar. Dette enorme beløb skal blandt andet gå til at udbygge selskabets tilstedeværelse og produktionskapacitet på amerikansk grund.
Ultimatum til industrien
Selvom flere store spillere allerede har indgået aftaler, er Trump-administrationen langt fra færdig. Ifølge de seneste oplysninger fra Det Hvide Hus har man på nuværende tidspunkt sikret aftaler med 13 producenter. Men der er stadig virksomheder, der tøver eller befinder sig i de afsluttende faser af dialogen.
Embedsmændene oplyser, at fire øvrige aftaler i øjeblikket er under forhandling. For at sætte fart på processen har administrationen nu opstillet meget specifikke tidsfrister, som virksomhederne skal rette sig efter. Der skelnes her mellem størrelsen på selskaberne, men truslen om told hænger over dem alle.
Store lægemiddelproducenter har nu 120 dage til at fremlægge en plan for at sænke priserne eller rykke dele af produktionen til USA. For de mindre virksomheder er der givet en smule mere snor, da deres frist er sat til 180 dage. Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, risikerer selskaberne at blive ramt af den varslede told på 100 procent, hvilket i praksis vil gøre det umuligt at konkurrere på det amerikanske marked.
Fokus på vægttabsmedicin
Donald Trump har siden sin genindsættelse haft et særligt vågent øje på markedet for vægttabsmedicin. Han har ved flere lejligheder tordnet mod de priser, som de amerikanske forbrugere må betale for de populære midler, der har revolutioneret behandlingen af svær overvægt. For præsidenten er det en mærkesag at vise, at han kan tvinge de store selskaber til forhandlingsbordet og sikre bedre vilkår for amerikanerne.
Den aggressive tilgang til medicinalindustrien markerer et skifte i, hvordan den amerikanske regering interagerer med private virksomheder. Ved at bruge told som et direkte forhandlingsværktøj sender Trump et signal om, at adgangen til det amerikanske marked ikke længere er noget, man kan tage for givet uden at give indrømmelser til gengæld. For globale selskaber som Novo Nordisk betyder det, at politisk diplomati og strategiske investeringer i USA nu er ligeså vigtige som selve udviklingen af ny medicin.