Donald Trump har fået mere politisk råderum, efter spændingerne mellem Iran og USA er taget af. Nu tyder meget på, at den amerikanske præsident igen vil gøre Ukraine til et centralt udenrigspolitisk spørgsmål.
Det vækker bekymring i flere europæiske hovedstæder. Bag kulisserne frygter diplomater, at Trump vil forsøge at tage styringen over mulige fredsforhandlinger med Rusland og dermed svække både Ukraines og EU’s indflydelse på forløbet. Det skriver Onet, som beskriver en voksende uro blandt europæiske beslutningstagere.
Bekymringen kommer på et tidspunkt, hvor Europa i stigende grad har taget en større del af den økonomiske og politiske støtte til Ukraine på sine skuldre. Krigen er nu gået ind i sit fjerde år, og flere EU-lande har brugt betydelige ressourcer på at holde presset på Rusland og samtidig sikre, at Ukraine fortsat kan finansiere sin modstandskamp.
Trump sender nye signaler
Under G7-topmødet gjorde Trump det klart, at Ukraine igen står højt på hans dagsorden. I Europa bliver den melding læst som et tegn på, at Washington kan være på vej med nye diplomatiske initiativer.
Trump har tidligere sagt, at han hurtigt vil kunne afslutte krigen. Og efter de seneste samtaler med både Ruslands præsident Vladimir Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj vurderer flere europæiske lande, at der kan være bevægelse på vej i det diplomatiske spor.
Netop det scenarie gør flere regeringer nervøse. Hvis USA vælger at gå foran med en løsning, som ikke følger Europas linje, kan det ændre magtbalancen omkring forhandlingerne markant.
En unavngiven EU-diplomat siger til Politico: “At Trump var distraheret af andre ting, var faktisk ikke så dårligt.”
Udtalelsen afspejler frygten for, at Trumps tilbagevenden til Ukraine-spørgsmålet kan føre til en mere uforudsigelig amerikansk kurs. For mange europæiske ledere har det været en fordel, at USA i en periode havde fokus andre steder. Det gav EU mere plads til at forme den vestlige linje over for Rusland.
Europa vil fastholde presset på Rusland
Mens usikkerheden om Trumps næste skridt vokser, forsøger EU at holde fast i sin egen strategi. Den bygger på fortsat massiv støtte til Ukraine og et vedvarende økonomisk og politisk pres på Kreml.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen understregede på topmødet, at Europa fortsat står solidt bag Ukraine. Ifølge hende dækker EU omkring to tredjedele af Ukraines finansielle behov i år og næste år.
Det er et vigtigt signal, fordi støtten ikke kun handler om våben og sanktioner, men også om at holde den ukrainske stat kørende under krigen. Lønninger, offentlige funktioner og den grundlæggende drift kræver fortsat store summer, og her spiller EU en stadig større rolle.
Samtidig arbejder unionen på en ny sanktionspakke mod Rusland. Den skal blandt andet ramme den såkaldte skyggeflåde, som bruges til at transportere olie uden om vestlige restriktioner, og den skal begrænse russiske olieindtægter yderligere.
For Europa er målet klart: Rusland skal mødes med et samlet vestligt pres, mens Ukraine skal have den støtte, der er nødvendig for at stå imod. Men den linje kan blive udfordret, hvis Trump vælger en anden tilgang.
Frygten handler om mere end diplomati
Den europæiske uro handler ikke kun om, hvem der sidder for bordenden ved mulige fredsforhandlinger. Den handler også om, hvilke betingelser der kan komme i spil, hvis USA forsøger at presse på for en hurtig løsning.
Flere europæiske lande frygter, at en amerikansk offensiv på fredssporet kan føre til kompromiser, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til Ukraines interesser eller til Europas sikkerhedspolitiske vurderinger. Hvis Washington går sine egne veje, kan det svække den fælles vestlige front, som EU har forsøgt at holde samlet gennem hele krigen.
Derfor bliver hvert eneste signal fra Det Hvide Hus nu fulgt tæt. Trumps udmeldinger, hans kontakter med Putin og Zelenskyj og hans prioriteringer på den internationale scene bliver læst som mulige tegn på, hvilken retning USA vil vælge.
For Ukraine og Europa kan det få stor betydning. Hvis Trump beslutter sig for at tage føringen i spørgsmålet om fred, kan det ændre både krigens diplomatiske spor og Europas rolle ved forhandlingsbordet.
Lige nu ligger der ingen offentlig plan på bordet. Men i europæiske regeringskontorer er bekymringen tydelig: En ny amerikansk kurs kan hurtigt ændre spillet i en krig, hvor Europa i stigende grad selv har måttet bære ansvaret.