Det er en af de største økonomiske lussinger i amerikansk retshistorie, der netop er faldet. Efter en opsigtsvækkende afgørelse i USA’s højesteret skal den amerikanske stat nu punge ud med astronomiske beløb til erhvervslivet. Sagen handler om de toldsatser, som Donald Trump indførte i sin præsidentperiode, men som retten nu har kendt ulovlige.
Og beløbet er til at tage og føle på. Ifølge oplysninger fra The New York Times er der tale om cirka 166 milliarder dollar. Det svarer til mere end 1.000 milliarder danske kroner. Det er penge, som virksomheder over hele verden – herunder også danske eksportører med aktiviteter i USA – har indbetalt til den amerikanske statskasse under de nu underkendte regler.
Trump advarer mod at kræve penge
Selvom retten har talt, og loven nu er på virksomhedernes side, er det ikke alle, der ser med milde øjne på, at pengene skal forlade statskassen. Tidligere præsident Donald Trump har reageret med usædvanlig skarphed på nyheden om de massive tilbagebetalinger. Han opfordrer nu direkte virksomhederne til at lade pengene blive, hvor de er. Og han lægger ikke skjul på, at det vil få konsekvenser, hvis man vælger at gå rettens vej for at få sine penge igen.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Trumps udmelding både en bøn og en slet skjult trussel mod det amerikanske og internationale erhvervsliv. Han gør det klart, at han holder øje med, hvem der vælger at udnytte den nye situation.
“Det vil være fremragende, hvis virksomheder ikke søger godtgørelsen,” siger han ifølge Reuters.
Men han stopper ikke der. Den tidligere præsident, der igen bejler til magten i USA, sender en besked, der kan tolkes som en advarsel om fremtidig politisk modvind for de involverede parter: “Jeg vil huske de virksomheder, der ikke beder om det.”
En forfatningsmæssig magtkamp
Kernen i sagen handler om mere end blot penge. Det er en principiel kamp om, hvem der har retten til at bestemme over USA’s handelspolitik. Da toldsatserne oprindeligt blev indført, skete det med henvisning til en lov om nationale nødsituationer. Trump-administrationen mente dengang, at præsidenten havde beføjelser til at hæve tolden på egen hånd for at beskytte amerikanske interesser.
Højesteret har dog nu slået fast, at den fortolkning var forkert. Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen, og ikke præsidenten, der har ansvaret for og magten over landets toldregler og handelspolitik. Ved at omgå Kongressen overskred præsidentembedet sine beføjelser, og derfor er de opkrævede milliarder teknisk set blevet opkrævet på et ulovligt grundlag.
Afgørelsen er kulminationen på en lang række retssager, som både private virksomheder og flere amerikanske delstater har anlagt. De har gennem flere år argumenteret for, at de pludselige og voldsomme toldstigninger skadede økonomien og var i strid med de demokratiske spilleregler. Lavere retsinstanser havde allerede givet sagsøgerne medhold, før sagen endte ved landets øverste domstol.
Danske virksomheder kan få del i pengene
For de mange virksomheder, der har mærket de økonomiske konsekvenser af toldkrigen, er der nu endelig en konkret vej frem. De amerikanske myndigheder har netop åbnet for en officiel ordning, hvor importører kan indsende deres krav om refundering. Det forventes, at sagsbehandlingen vil tage mellem 60 og 90 dage, før pengene kan udbetales.
Dette er særligt relevant for dansk erhvervsliv. Mange danske virksomheder har stor eksport til USA og har i årevis kæmpet med de ekstra omkostninger, som toldsatserne medførte. Nu har de muligheden for at få rettet op på de økonomiske tab, men de står samtidig i et politisk dilemma. Trumps udmeldinger skaber usikkerhed om, hvorvidt det kan skade virksomhedernes fremtidige relationer til en eventuel kommende republikansk administration, hvis de vælger at kræve deres ret.
Situationen efterlader erhvervsledere i en svær position: Skal man prioritere aktionærernes krav på de tabte milliarder, eller skal man navigere udenom de politiske trusler fra en mand, der potentielt kan vende tilbage til Det Hvide Hus? Indtil videre er ordningen åben, og de første krav er allerede under behandling, mens verden følger med i, hvordan magtkampen mellem jura og politik udfolder sig i Washington.