De direkte militære kamphandlinger, som USA satte i gang mod Iran i slutningen af februar, er nu officielt slut. Det skriver præsident Donald Trump i et formelt brev, som fredag blev sendt til lederne af Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Beskeden sætter et foreløbigt punktum for en højspændt periode, der har skabt frygt for en alvorlig eskalering af konflikten i Mellemøsten. I brevet slår præsidenten fast, at de aktive operationer ikke længere kører på samme niveau som tidligere.
“Fjendtlighederne, der begyndte den 28. februar, er afsluttet,” lyder det fra Donald Trump i brevet.
Præsidenten peger specifikt på, at der ikke har været udvekslet skud mellem amerikanske og iranske styrker siden den 7. april, hvor en våbenhvile trådte i kraft. Dermed har de seneste uger været præget af en skrøbelig ro på den militære front – selvom de diplomatiske og økonomiske spændinger stadig er enorme.
Lovkrav tvang præsidenten til tasterne
Det er ikke tilfældigt, at Trumps brev kommer lige nu. Fredag var det nemlig præcis 60 dage siden, at præsidenten første gang fortalte Kongressen, at det amerikanske militær var gået til angreb mod iranske mål. Og netop den tidsfrist er helt central i amerikansk lovgivning.
Ifølge den såkaldte War Powers Resolution fra 1973 er en amerikansk præsident underlagt stramme regler, når det gælder militære operationer uden en formel krigserklæring fra Kongressen. Loven siger, at en militær operation styret af præsidenten højst må vare i 60 dage. Herefter skal den enten stoppes, eller også skal de folkevalgte politikere i Kongressen give deres godkendelse.
Der findes dog en nødudgang i loven. Den tillader en forlængelse på 30 dage, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre de amerikanske tropper under en tilbagetrækning. Ved at erklære kampene for slut nu, slipper Trump for at bede Kongressen om en formel godkendelse – og undgår dermed et potentielt politisk nederlag.
Truslen fra Iran består
Selvom de aktive kampe er erklæret forbi, betyder det på ingen måde, at forholdet mellem Washington og Teheran er normaliseret. Donald Trump gør det klart i sit brev, at han stadig ser det iranske styre som en alvorlig sikkerhedsrisiko.
Præsidenten understreger, at Iran fortsat er en betydelig trussel mod både USA’s nationale sikkerhed og de amerikanske soldater i regionen. Den hårde retorik bliver bakket op af, at Trump så sent som torsdag fik præsenteret nye planer for mulige militære angreb. Målet er angiveligt at lægge så stort et pres på Iran, at landet bliver tvunget til forhandlingsbordet for at indgå en ny og bredere aftale.
Kernen i konflikten er stadig Irans atomprogram. Trump-administrationen vil for alt i verden forhindre Iran i at udvikle atomvåben – en ambition, som Iran dog gentagne gange har benægtet overhovedet eksisterer. Fredag lagde præsidenten dog ikke skjul på sin utilfredshed med de seneste udspil fra iransk side.
“Iran beder om ting, som jeg ikke kan imødekomme,” sagde Trump.
Demokraterne sår tvivl om afslutningen
Mens præsidenten forsøger at lukke det juridiske kapitel om de 60 dages krigshandlinger, møder han modstand fra de demokratiske rækker i Kongressen. Her mener flere politikere nemlig, at fjendtlighederne i virkeligheden slet ikke er overstået.
Kritikken bunder i den omfattende flådeblokade, som USA i øjeblikket holder fast i. Amerikanske krigsskibe patruljerer farvandene og forhindrer skibe i at anløbe eller forlade iranske havne. Blokaden er et centralt værktøj i Trumps strategi om “maksimalt pres”, der skal knuse den iranske økonomi ved at stoppe landets olieeksport fuldstændigt.
Set fra et demokratisk synspunkt kan en sådan blokade betragtes som en fortsat fjendtlig handling. Det ville betyde, at 60-dages-uret stadig tikker. Men ved at erklære de militære operationer for slut nu, har Trump skabt et juridisk fundament for, at han ved et eventuelt nyt angreb kan påstå, at en helt ny 60-dages periode er startet.
Situationen efterlader regionen i et vakuum. Våbnene hviler for nu, men den økonomiske krigsførelse og truslen om nye præcisionsangreb hænger fortsat som en mørk sky over forholdet mellem de to nationer.