Rapporten landede for få dage siden, og den har allerede skabt splid. Donald Trump nedsatte kommissionen sidste år med det formål at styrke religionsfrihed på tværs af USA. Nu foreligger resultatet – 224 sider fyldt med anbefalinger, der næsten udelukkende stammer fra kristne konservative.
Det er præcis det, der får kritikere til at slå alarm. De frygter, at kommissionen blot vil fremme konservativ kristendom på bekostning af andre religiøse grupper.
En central anbefaling skaber mest røre
En af rapportens vigtigste forslag går på at bygge bro mellem kirke og stat. Det betyder i praksis at svække det princip, som har været grundfæstet i amerikansk lov i årtier – nemlig at de to institutioner bør være adskilt.
Paul Raushenbush, præst og formand for Interfaith Alliance, har anlagt sag mod kommissionen. Han mener, den mangler »ideologisk mangfoldighed«. I en udtalelse til nyhedsbureauet AP var han ikke tilbage med kritikken: »Rapporten er en ønskeliste med splittende og upopulære ideer, som religiøse grupper på den yderste højrefløj har arbejdet for i årevis.«
Raushenbush er ikke alene. Fra flere sider rejses der bekymring for, hvad en sådan ændring kan betyde for minoritetsreligioner og for det sekulære samfund.
Trump ser det anderledes
Præsidenten selv er derimod positivt stemt over for kommissionens arbejde. På et pressemøde sagde han: »Nu redder vi religion, som ellers var på vej tilbage.«
Udtalelsen afslører meget om, hvordan Trump ser på situationen. For ham handler det ikke blot om at beskytte religionsfrihed, men om at styrke religionens rolle i samfundet generelt.
Hvad betyder det i praksis?
Hvis kommissionens anbefalinger bliver implementeret, kunne det få betydning for alt fra skolepolitik til sociale ydelser. En svækkelse af skellet mellem kirke og stat kunne åbne døren for større religiøs indflydelse på offentlige institutioner.
Det rejser spørgsmål, som mange amerikanere finder vigtige: Skal staten støtte religiøse institutioner økonomisk? Skal religiøse værdier have større indflydelse på lovgivningen? Og hvad sker der med mennesker, der ikke deler de kristne værdier, som kommissionen tilsyneladende prioriterer?
Kommissionen består næsten udelukkende af medlemmer med kristne konservative synspunkter. Det betyder, at andre religiøse perspektiver – fra islam, judaisme, buddhisme og andre trosretninger – praktisk talt ikke er repræsenteret i arbejdet.
En debat, der ikke er ny
Spændingen mellem kirke og stat er ikke ny i amerikansk politik. Siden grundloven blev skrevet, har amerikanerne diskuteret, hvor grænsen skal gå. Nogle mener, at staten skal være helt neutral i religiøse spørgsmål. Andre argumenterer for, at religion bør have større indflydelse på samfundets værdier og lovgivning.
Kommissionens rapport er blot det seneste kapitel i denne lange debat. Men med næsten 225 sider fyldt med konkrete anbefalinger er det også et af de mest omfattende forsøg på at ændre retningen.
Hvad der sker med rapportens forslag, afhænger nu af, hvordan Kongressen og domstolene reagerer. Men allerede nu er det klart, at kommissionen har skabt en heftig debat om, hvad religionsfrihed egentlig betyder i praksis.