Den amerikanske præsident, Donald Trump, har netop løftet sløret for en plan, der kan ændre magtbalancen i Mellemøsten fundamentalt. I et opsigtsvækkende interview med Financial Times afslører han nu, hvad der i virkeligheden driver den eskalerende konflikt med styret i Iran – og det handler om meget mere end blot militær strategi.
Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor den militære tilstedeværelse i regionen massivt opgraderes, og hvor retorikken fra Det Hvide Hus er blevet mærkbart mere direkte. Trump lægger vægt på, at kontrollen over naturressourcerne er en central del af hans udenrigspolitiske strategi.
En kontroversiel yndlingsbeskæftigelse
Under interviewet med Financial Times satte præsidenten ord på sin motivation for at gå efter Irans økonomiske livsnerve. Han anerkender samtidig, at hans tilgang møder modstand på hjemmefronten i USA, men han giver ikke meget for kritikerne.
»For at være ærlig er det min yndlingsbeskæftigelse at tage olien i Iran, men nogle dumme mennesker hjemme i USA siger: »Hvorfor gør du det?« Men det er dumme mennesker,« siger Trump til avisen.
Præsidenten uddyber, at det er hans klare præference at overtage kontrollen med olien, og han drager i den forbindelse paralleller til en anden af USA’s store konflikter på den internationale scene. Han sammenligner således den mulige amerikanske kontrol over den iranske olie med situationen i Venezuela.
Erfaringer fra Venezuela
I Venezuela har USA allerede taget delvis kontrol med landets oliesalg. Dette skete som en direkte konsekvens af de begivenheder, der udspillede sig tidligere, hvor USA lagde massivt økonomisk pres på Nicolas Maduros styre og overtog kontrollen med centrale olieaktiver. Det er denne model for økonomisk og ressourcemæssig kontrol, som Trump nu ser som en mulighed i forhold til Iran.
For at realisere planen om at kontrollere den iranske olie kræver det dog en strategisk overtagelse af centrale knudepunkter. Her peger Financial Times på øen Kharg som det mest afgørende mål. Øen ligger ud for den iranske kyst og fungerer som det primære center for landets olieeksport. Uden kontrol over Kharg vil det være tæt på umuligt for USA at diktere strømmen af iransk olie til verdensmarkedet.
Massiv militær opbygning
Mens de politiske udmeldinger skaber overskrifter, rører det amerikanske militær på sig i kulissen. Fredag kom det frem via kilder i det amerikanske forsvarsministerium, at man i Pentagon overvejer at sende yderligere 10.000 soldater til Mellemøsten. Formålet er at give præsidenten et bredere spektrum af militære handlemuligheder, hvis konflikten eskalerer yderligere.
Mobiliseringen er allerede i fuld gang. Ifølge oplysningerne ankom 3.500 amerikanske soldater til regionen så sent som i fredags, og yderligere 2.200 er i øjeblikket på vej til området. Denne styrkeopbygning underbygger præsidentens udtalelser om, at USA er klar til at handle fysisk for at sikre sine interesser.
»Måske tager vi øen Kharg, måske gør vi ikke. Vi har mange muligheder,« siger Trump til mediet.
Ingen tiltro til iransk forsvar
En overtagelse af Kharg vil dog ikke være en kortvarig operation. Præsidenten erkender i interviewet, at en kontrol med øen vil kræve en amerikansk tilstedeværelse over en længere periode. På trods af de logistiske og militære udfordringer, der normalt er forbundet med at indtage fremmed territorium, udviser Trump stor selvsikkerhed.
Adspurgt direkte om Irans evne til at forsvare den strategisk vigtige ø affærdiger præsidenten modstanderens militære formåen. Han vurderer, at Iran reelt ikke har noget forsvar på øen, og at en amerikansk overtagelse derfor vil kunne gennemføres uden de store hindringer. Det efterlader det internationale samfund i en afventende position, mens spændingen i Den Persiske Golf fortsætter med at stige.