Donald Trump har ikke glemt Grønland. Tværtimod sender Det Hvide Hus nu endnu et klart signal om, at øen fortsat står øverst på listen over løsninger på amerikanske sikkerhedsbehov i Arktis.
Forud for det kommende NATO-topmøde fastholder en embedsmand fra Det Hvide Hus, at et amerikansk køb af Grønland stadig er den bedste måde at håndtere de militærstrategiske udfordringer, som USA ser i regionen. Under en pressebriefing lød det klart: “Som det ser ud nu, er den eneste løsning, vi har fundet, der kunne løse dette, at USA køber Grønland, men vi vil fortsætte med at undersøge andre muligheder.”
Meldingen er bemærkelsesværdig, fordi Det Hvide Hus igen offentligt fremhæver købet som den foretrukne strategi, selv mens der samtidig pågår diplomatiske drøftelser mellem USA, Danmark og Grønland. Det sender et blandet signal om, hvor fast USA står på sin position.
Arktis er blevet vigtigere
Ifølge embedsmanden er NATO-landene enige om, at Grønlands strategiske betydning er vokset markant siden forsvarsaftalen mellem Danmark og USA blev indgået i 1951. Den øgede militære aktivitet i Arktis og Grønlands rolle i missilforsvaret bliver fremhævet som centrale årsager til, at USA ønsker en permanent løsning på området.
Siden Trump for alvor genoplivede idéen om at erhverve Grønland, har sagen været præget af skiftende meldinger, lukkede forhandlinger og spekulationer om, hvilken løsning USA i sidste ende vil forsøge at få igennem. Forhandlingerne blev sat i gang tidligere på året efter møder i Washington mellem repræsentanter fra Danmark, Grønland og USA.
Danmark holder fast på røde linjer
Fra dansk og grønlandsk side har signalet dog været konsistent gennem hele forløbet: der bliver ikke tale om at afgive suverænitet over Grønland. Det er en rødt linje, som ingen af parterne har givet tegn til at ville flytte.
Udenrigsministeriet oplyser, at arbejdet fortsætter bag lukkede døre med det formål at imødekomme amerikanske sikkerhedsbekymringer, men med respekt for Kongerigets røde linjer. “Den proces fortjener arbejdsro, og derfor kommer Udenrigsministeriet ikke til at gå yderligere i detaljer på nuværende tidspunkt,” lyder det fra ministeriet.
Siden forhandlingerne blev sat i gang, har alle parter været tilbageholdende med at kommentere processen offentligt. Det gør Det Hvide Hus’ nye udmelding endnu mere påfaldende, da den bryder med denne stilhed og igen sætter fokus på det amerikanske ønske.
En diplomatisk balancegang
Situationen illustrerer en klassisk diplomatisk udfordring: USA ønsker at signalere fasthed i sin position over for både NATO-allierede og potentielle modstandere i Arktis, samtidig med at man skal bevare forholdet til Danmark og Grønland. Det Hvide Hus’ gentagne offentlige udmeldinger om købet som den foretrukne løsning kan både ses som et forsøg på at påvirke forhandlingerne og som en måde at demonstrere amerikansk vilje på.
For Danmark og Grønland handler det om at håndtere amerikanske sikkerhedsinteresser uden at give køb på suverænitet. Det er en balancegang, der kræver både diplomati og fasthed.
Spørgsmålet er, hvordan denne diplomatiske stalemate løses, når Det Hvide Hus fortsætter med at fremhæve købet som den eneste løsning, mens Danmark og Grønland ikke vil høre tale om det. Svaret ligger sandsynligvis i de forhandlinger, der pågår bag lukkede døre – hvis de overhovedet fører til en løsning.